Hue, vanter og broccoli der må være i særklasse

Disciplin og respekt er åbenbart en by i Rusland, men søndagen bragte noget godt.

Mandag d. 14-9-2015

ADVARSEL!!! Der bliver lukket lidt negativitet ud i dette indlæg, men det hører der jo også med til en ganske almindelig hverdag.

Nu er det et par dage siden, at jeg sidst har skrevet, og jeg må sige, at der er sket lidt af hvert.

Fredag havde jeg noget undervisning og en tur med 8.B der skulle overstås, inden jeg kunne komme hjem og få lov til at være syg. Jeg var ellers inviteret til fyraftensøl og fest senere på aftenen, men fredagen blev tilbragt på sofaen under dynen i selskab med ’Vild med dans’ og ’Sex & the City’. Jeg kunne lige akkurat tage mig sammen og handle lidt ind, så ikke min fredag skulle blive mere ynkelig. Jeg ville dog hellere have haft en kold øl og en god sludder på den lokale, men sådan skulle det ikke være.

Lørdagen tog jeg også med ro, nogle har dog glemt, at jeg er 4 timer bagud i tid, så min telefon bimlede både lørdag og søndag meget tidligt L Nå, da jeg nu var vågen, stod jeg op, fik en kop kaffe og hyggede med Go’morgen Danmark. Snotten var blevet afløst af hosten og slim i halsen, men jeg var mere ovenpå end fredag. Jeg havde inviteret Lilly og hendes søn, Michael på mad, så jeg måtte en tur til byen for at handle.

Det endte med kun at være Lilly der kom, men det var rart med selskab, og vi hyggede os. Jeg havde lavet mad nok til 6. Vi gjorde da også vores ypperste for at fortære det hele, men vi måtte give op, lægge os på sofaen og erkende ’nederlaget’ J

Søndag blev dagen, hvor jeg udforskede noget af den mest fantastiske natur, jeg nogensinde har oplevet. Vejret var fantastisk, og der var havblik, som min far kalder det. Jeg drog ud i Nuuk, og jeg nød hvert et sekund. Solen skinnede og varmede mig, jeg slog mig ned på nogle klipper og sugede bare det gode vejr og udsigten til mig. Jeg blev næsten helt rørt. (Billeder fra dagen er uploadet i albummet ’Grønland’ på facebook. En time blev til to,  og blev til tre, og jeg mødtes med Lilly til frokost. Derefter tog vi et par busser rundt i resten af byen. Sidst jeg var rundt i byen med bus og bil, blev jeg helt forvirret. Jeg følte, at vi kørte i ring, men i går blev jeg klogere. Områderne er meget forskellige. Nuuk er i gang med en masseopførelse af nye og mere moderne byggerier/lejlighedskomplekser, og det pynter, men fjerner dog også noget af charmen der er ved de små træhuse.

Efter buskørsel tog vi hjem, og her var hele familien samlet. Jonas og Arnajaraq havde været væk siden torsdag eftermiddag, og de kom hjem med et helt rensdyr. Rensdyret var godt og vel parteret, men ude i gangen stod der to ben med pels og hove på – noget af et specielt syn for mig, men ganske normalt for dem 😛

Der blev serveret gryderet med rensdyr og jeg var fan.

 

Da jeg vågnede i morges kiggede jeg ud af vinduet, og der var frost på tagene 😛

I dag var så dagen, hvor jeg skulle undervise for første gang, og jeg havde glædet mig.

Men disciplin og god gammeldags respekt skulle man godt nok lede længe efter. Hold nu k… hvor blev min tålmodighed og mit temperament sat på prøve, og et kort øjeblik glemte jeg ’formålet’ med at tage hertil og havde allermest lyst til at daffe. Sige: ’ved i hvad, det her gider jeg sgu ikke, vi ses’!!!!! Men mig kan man sgu ikke bare sådan slå ud, som Pede skrev til mig. Og det har han ret i. Jeg vender stærkt tilbage onsdag, og håber at opførslen i dag, kun var for at sætte mig lidt på prøve og se mig an. Jeg blev flere gange hylet ud af den, jeg blev ked af det, og vidste ærlig talt ikke hvad fanden jeg skulle gøre. Louise, min praktiklærer, var godt nok til stede, men ville ikke blande sig og sad egentlig bare og så til. På den ene side var det jo fint nok at lade mig selv prøve, men på den anden side kunne jeg godt have brugt noget opbakning. De første to lektioner i dansk var en ’katastrofe’, men jeg tog en dyb indånding og vidste at det da næsten ikke kunne blive værre. Så da vi startede de sidste to lektioner op i engelsk efter frokost, var jeg klar igen. Der kom da også lidt mere ro på og jeg synes at vi fik lidt mere brugbart ud af undervisningen.

Louise og jeg tog en snak på lærerværelset efterfølgende, og jeg fortalte, at jeg synes, at de havde været nogle lorteunger i dag. Hun gav mig ret, og sagde at det kunne skyldes mange ting. Det er mandag, de er trætte, de prøver mig af eller en helt fjerde ting. Hun gav mig nogle råd til hvordan jeg kan skabe mere ro og bedre koncentration. Jeg fortalte hende, at hun for min skyld godt må blande sig og bakke mig lidt op i undervisningen. Eleverne er på så forskellige faglige niveauer, og det kan være svært, eller nærmest en umulig opgave for mig, at favne alle eleverne lige godt. Jeg har, af gode grunde i forhold til at jeg ikke kender eleverne, svært ved at differentiere undervisningen så den både ’henvender’ sig til den svage og den stærke elev.

 

Da jeg fik fri, tog jeg hjem, og flere gange på vejen fik jeg lyst til at tage det første fly hjem. Nu er det aften og jeg har fået talt lidt ud om dagen med Pede og mine ’roomies’ – altså fået det hele lidt på afstand. I morgen skal jeg et smut over på skolen for at overvære en geografilektion. Derefter skal dagen bruges på, at forberede det næste stykke tids undervisning.

 

Igen – så sover i jo nok alle sammen på denne tid, men god dag tirsdag.

//Grønland

2 kommentarer

  • Lars Olesen

    Hvor er det et dejligt skrevet. Super godt fortalt. Tag det som din største didaktiske udfordring. Hold tungen lige i munden. Det er spændende at følge med! Keep up the good work!

    Kh. L

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Grønland

      Tak Lars 🙂 Ja det må man da nok sige, at det er. Men som sagt – intet kan bare sådan lige slå mig ud – der skal mere til. Men jeg er jo følsom, selvom jeg ofte udadtil måske ikke viser det, og de unger fik mig (kun indeni, ikke vist udadtil) ned med nakken. Det er dejligt, at du har lyst til at følge med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hue, vanter og broccoli der må være i særklasse