Kristina, Grønland, Krisser, smukke – ja kært barn har mange navne 😉

 

Jeg hedder Kristina, sådan helt formelt, er 28 og skal i udlandspraktik i Nuuk, Grønland, som folkeskolelærer i knap to måneder.

Jeg glæder mig ekstremt da det har været en drøm hele mit liv at komme til Nuuk. Dette fordi min far kommer fra Grønland, og den Grønlandske kultur har altid fyldt meget i mit liv, og så synes jeg min 82 årige farmor er sej <3

Jeg bor til daglig i Vanløse med min kæreste, Peter, i en andelslejlighed tæt på Damhussøen. Det er vores lille palads og vi elsker det. Jeg har to søstre, en storebror, svigerbrødre, svigerinde, niecer, nevøer og selvfølgelig mine helt utrolige forældre <3  Mere behøver i vel egentlig ikke at vide… Eller hvad? Måske lidt om mine forudsætninger for at tage til Grønland – here it comes:

Jeg læser til lærer på Institut for skole og læring – Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg på 3. år. Det er et fedt, men svært studie. Jeg elsker atmosfæren på skolen, mine studiekammerater og mine lærer er pisse dygtige. Men nu fik jeg muligheden for udlandspraktik og det tog mig ærlig talt ikke mange sekunder at tage beslutningen. Jeg har haft en kort observerende praktik på en skole på Østerbro og en længerevarende, også på Østerbro tidligere på studiet, hvor jeg selv skulle stå for undervisningen. Men praktik i to måneder i Nuuk var der intet der kunne slå. Jeg efterlader mig min kæreste, mine smukke veninde og meget nybagte mor, Mia, hele min familie og mine skønne venner herhjemme. Men de støtter mig alle, er hammer interesseret i mit eventyr og følger med i alt <3

 

Bloggen har jeg oprettet for at alle derhjemme kunne følge med i min hverdag. Se billeder. Læse om mine udfordringer, sure dage, sjove oplevelser og ikke mindst spændende erfaringer.

Velkommen – Grin med, græd med eller blot læs med 🙂 //Grønland IMG_0824