I dag er det 'juleaften'. Lidt om Storm, lidt om overskud, lidt om hakkebøffer og om en tur i 'svømmeren'.

Vi havde lyst til at glæde nogle sjæle..så vi åbnede vores fryser….

Mandag d. 21-12-2015

For en måned siden var jeg til julebanko på min mors arbejde, hvor jeg var så svineheldig, at vinde en kødpakke på fuld plade. Det var ret vildt, for det har jeg ‘drømt’ om i mange år. Jeg vidste, at Pede ville blive stolt af mig, og så ville det være tid til at mæske os i en masse kød. Det første ‘problem’ var, at jeg ikke tænkte mig om og skar flæskestegen ud til to mindre og det samme med culottestegene, for vi er jo bare os to. Nå, men den ene culottesteg er kværnet, og nu ligger der én mere, en flæskesteg og en stor and i vores fryser.

Forleden sagde jeg til Pede, at jeg godt kunne tænke mig at give flæskestegen og anden ud til nogle sjæle, der ikke har mulighed for at servere steg og and til deres familie juleaften. Det synes Pede var en god idé, og nu har jeg for et øjeblik siden skrevet et indlæg på facebook, hvor jeg efterlyser en trængende familie. Jeg er godt klar over, at det er en god gerning, men det er bestemt ikke for at få klap på skulderen at jeg gør det. Vi, Pede og jeg, er selv så priviligerede, at have store familier og vi kommer altid til juleaften, hvor julebordet bugner, af alt det mad vi overhovedet kan indeholde. Der er and og steg, kartofler og sovs og selvfølgelig ris a la mande. Der er søde sager og clementiner og sodavand, øl og vin – så vi har aldrig prøvet selv at mangle noget til jul. Men vi ved jo alle godt, at der i mange familier ikke er ressourcer, af forskellige årsager, til at holde en jul med al det traditionelle julemad, sødt og dessert.

Så derfor vil vi gerne kunne hjælpe dér hvor vi nu kan. Vi er begge studerende, men mangler på ingen måde noget som helst. Jo, måske en ferie til Thailand, men det er jo nok mere et ønske end en mangel. Det ville da også være skønt, at vinde 50 af de tunge i lotto på onsdag, men det er ikke det, der skal gøre, at vi kan leve vores liv videre og have det dejligt.

Pede og jeg vil også meget gerne bringe det ud, hvis man ikke selv har mulighed for at hente det. Så kender i en familie der godt kunne bruge en håndsrækning, så sig endelig frem.

//Grønland <3 <3

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag er det 'juleaften'. Lidt om Storm, lidt om overskud, lidt om hakkebøffer og om en tur i 'svømmeren'.