Voila! En hilsen fra Tyrkiets land

Gebrokkent dansk, ‘Joanna’, gul vandcykel og masser af smerte!

Lørdag d. 02-07-2016

Nå, jeg fortsætter hvor jeg slap.

Vi fik noget god mad, og dragede efterfølgende et smut ind til byen.

De andre aftener er vi gået forbi et sted, hvor en mand med vildt hår og en fed og sprød stemme har spillet livemusik. Det var ikke så tyrkisk, men vi kunne ikke lade være med at blive tiltrukket af hans lyd. Så derfor var det vores mål i går. Vi plantede os helt oppe foran – for Pede skulle jo lige følge med i mandens kunnen og teknik 😜 Han VAR virkelig god. Han havde sin helt egen lyd, han havde masser af humor og havde et blink i øjet.

Han spurgte flere gange, om nogle havde nogle ønsker, til noget han skulle spille. Der sad tre danske guider ved et bord tæt ved vores, og de forsikrede os om, at han kunne spille og synge ‘Joanna’ med Kim Larsen. Det måtte vi simpelthen ikke gå glip af. Og ganske rigtigt – dog på lidt mere end almindelig gebrokkent dansk (manden anede jo ikke, hvad faen han sang), fik han bakset sig igennem, med lidt assistance fra os i omkvædene☺️ Det var altså ret modigt og en mand med selvironi.

Da vi kom hjem i går aftes tog den ene time den anden, og klokken var blevet mange – hvis vi altså skulle nå lidt mere en 5 timers søvn inden morgenbuffeten åbnede. Op med os i morges, pakke en taske og så afsted til morgenmad. Vi nappede lige en gang frokost på hotellet med efter vandring til et vekselkontor.

Med penge i pungen og fyldte maver, begav vi os ud i 42 graders varme for at ramme stranden og adskillige muligheder for lidt ‘action’. Det blev til en vandcykel. Og nu tænker i sikkert jeres “hvor meget action er der lige i det”, og det skal jeg sige jer. Med høje bølger og mig der bliver lettere panisk angst ved lidt for meget bølgegang og kan skabe røre og endnu flere bølger fordi jeg karter rundt i ‘cyklen’ om man vil, ja så er dee rigeligt med action. Nå, men som sagt var der bestemt ikke vindstille på vandet, og eftersom at sådanne turiststrande også er fyldt med idioter på jetski og både der trækker paragliding efter sig, blev bølgegangen endnu større. Men med Pede ved roret og os begge knoklende på pedalerne så gik det. Vi skulle baaaaare lige ud på den anden side af et enormt piratskib, og så skulle der være havskildpadder. Og fandme om ikke den rare mand på stranden ikke tog pis på os – der var kraftstejlemig havskildpadder über alles!!!! KÆMPE STORE OG NYSGERRIGE HAVSKILDPADDER. Det var så vildt, og vi blev så begejstrede, at vi begge, inklusive tasker og håndklæder, var meget tæt på at svømme rundt sammen med dem. Det var altså en vild vild vild oplevelse – og den har vi sammen. Tænk hvis vi havde satset på vildere action – ja så havde vi sgu da ikke set dem. (Følg mavefornemmelsen)!!

Nå, men vores tid var så småt ved at rinde ud, så vi måtte vinke farvel til de store havdyr og kæmpe os tilbage rundt om piratskibet og i land.

På vej tilbage fik vi endnu en vild oplevelse. To havskildpadder dukkede op lige ved siden af os – svømmende rundt i vandoverfladen og stak hovederne op af vandet. Endnu engang klappede vi i vores små hænder over vores dag og valg af aktivitet❤️

Tilbage på hotellet opfordrede jeg Pede til at gå et smut til hotellets frisør og få en billig, men god klipning. Vi entrerede den aircondition-kolde frisør og blev mødt af smil og imødekommenhed. Jeg selv fik ordnet fusser til 8€ i går, og er glad for resultatet. (Dog ikke et lige så godt resultat som hvis min svigermor, Jane, havde ordnet dem). Men den harmløse klipning blev pludselig til en omgang ‘nu skal vi fjerne hår på dit hoved på forskellige måder’-session. Pede blev både barberet på helt gammeldags manér, fik rettet bryn med sytråd, fjernet hår ved ører og i næse  med maskine og blev klippet. Ikke nok med det blev der pludselig klasket grøn jordlignende stads i ansigtet på ham. Og inden vi så os om, havde jeg det samme grønne i ansigtet og en tyrkisk kvinde over mig, der rettede mine bryn med sytråd. Scheisse for en smerte!!! Gudmor Sanne – jeg forstår dig udemærket nu😂😳 Masken vi fik i ansigtet stivnede, og selvom jeg grinte af hele situationen og Pedes ansigtsudtryk ved fortvivlelse over ikke at ane hvad manden havde gang i, så rykkede mit ansigt sig på ingen måde. Det var så sjovt. Med flotte bryn, en velklippet mand og babyhud i ansigtet blev en klipning til 5€ pludselig til 50 tyrkiske lira (sådan ca 2 gange så meget). Nå men hva faen.

Nu har vi fået en dukkert i poolen, et par colaer og en kort lur, så nu er vi klar på vores sidste aften i Side. Vi glæder os bestemt ikke til regn og grå himmel, til mandag morgen og lange arbejdsdage, men vi glæder os til at sove i vores egen seng og til at få andet end ris og ‘caseroles’. Over and out from Dosi hotel Side!

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voila! En hilsen fra Tyrkiets land