Alternative skruetrækkere, det at opgive og frøken Jønssons fantasier:-)

Løb, kødboller, stemmer i mørket og en lækker weekend.

Fredag d. 12-02-2016

12695701_10154014097532526_845611243_n

Bum og så var det fredag. Skønt. Jeg har jobbet i dag. Vækkeuret ringede 06:15, og jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg efter job skulle løbe en tur i skoven ved arbejdet. Meeeen – jeg havde ikke fået pakket løbetøj, før jeg faldt omkuld i går, så straffen var, at jeg med MEGET søvndrukne øjne, der gerne ville forblive lukket, måtte rende rundt i total mørke, for ikke at vække Pede, for at støve mit løbetøj frem 🙁 Det lykkedes, det blev pakket og afsted til Brøndbyøstervej med mig. Efter frokost med min kollega og nogle af beboerne var det ikke ligefrem en løbetur jeg glædede mig allermest til. Nå, men en aftale er en aftale, så selvfølgelig trak jeg i de stramme sorte bukser, den flotte pink sportsbh og mine beskidte løbesko. Det var en rigtig god tur – solen skinnede og jeg var helt alene i skoven – dog var mine løbesko ikke mindre beskidte efter endt løbetur:-P.

På vej hjem handlede jeg ind til aftensmad – til mig selv, for Pede er på arbejde på BT. Det blev til oksekødboller med hvidløg, spinat/tomat/ricotta sauce og ris. MMMMMMHH. En diskret opfundet biks-sammen ret, der simpelthen var intet mindre end fantastisk.

Nu sidder jeg i sofaen, og venter på, at Pede kommer hjem.

I går var vi i teatret – Bremen teater, for at se en ‘forestilling’ der hed ‘Radiofortællinger’. Og selvom navnet hentyd pænt alvorligt til, hvad vi skulle ‘se’, så kom det alligevel bag på os, at vi bare skulle sidde i mørke og lytte til nogle forskellige beretninger. Én fortalte om det at være transkønnet, en anden fortalte om pludselig at blive blind, en tredje fortalte om at miste sin far til et for stort hjerte, og pludselig kom der en ung mand på scenen, og fortalte om, at han for knap tre år siden fik sit første angstanfald, som nok var udviklet af at eksperimentere med for mange stoffer i lidt for lang tid.

Men da vi lige havde vænnet os til situationen, var det faktisk en ret fed og sjov oplevelse. Vi sad bare der i mørket, på bagerste række – vi kom sådan lige på slaget 20:00 – og holdt i hånd og nussede og holdt om hinanden. Nu lyder det måske lidt kvalmt, men det er en ultimativ kæresteoplevelse 🙂 Det var hyggeligt. Lidt ligesom at læne sig op under armen på sin kæreste når man sidder i biffen. Hæ hæ.

I morgen skal Pede have en rigtig mandeaften med to gode venner. Det har været planlagt længe, og de skal æde sig mætte i en masse kød og drikke sjusser, hvis jeg kender dem ret. Imens indlogerer jeg mig hos Trine-Emilie, der bor lige omme i min ‘baghave’. Vi skal lave mad sammen, drikke rødvin og sludre. Det er vi smadder gode til. Jeg elsker vores aftenener, hvor vi taler om alt og ingenting, og jeg har ikke set Trine-Emilie siden hendes fødselsdag d. 23. januar. Det var en virkelig vellykket aften med tapas, rødvin, drinks, grønlandsk kaffe som hendes kæreste kom og lavede og en hel masse sludder og sladder <3

Ellers skal jeg hygge med min mand i morgen formiddag, hvor vi nok skal have os en brunch eller frokost, inden jeg skal til fødselsdag hos min tante i Valby. Søndag har Pede og jeg en klar aftale med vores sofa. Aftalen lyder på, at der ikke skal stilles nogle krav, den skal være blød og medgørlig, og må gerne holde os godt fast til sig hele dagen.

Lækker lørdag til folket 🙂

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alternative skruetrækkere, det at opgive og frøken Jønssons fantasier:-)