Hallucinationer om en mus, rødvin, stavgængere og hygge med mine forældre

Jeg har løjet mig selv lige op i ansigtet….igen…

Onsdag d. 30-12-2015

Året er ved at gå på hæld og året 2016 skal indvies.

12459686_10153916437947526_182607401_n

Jeg har i flere år bildt mig selv ind, at jeg ikke er det vilde nytårsaftenmenneske, men jeg må endnu engang banke mig selv oven i hovedet og sige ‘du tager grueligt fejl’. For jeg er egentlig ret vild med nytår. Jeg er vild med maden, menneskerne, rødvinen, drinksene, fyrværkeriet og årsagen. Jeg bliver også altid lidt sentimental når rådhusklokkerne ringer klokken 00:00, når ‘Vær velkommen, Herrens år’ bliver sunget, når raketterne lyser op på nattehimlen og når alle krammer, kysser og ringer til deres kære. Jeg elsker at stå lige så længe kulden tillader det og kigge på fyrværkeri, og jeg står oftest alene tilbage og kigger.

I år har vi ikke været i særlig god tid i forhold til planlægning af vores nytår, men kun af den simple grund, at vi ikke kunne beslutte os for, om vi skulle tage et smut på hotel og spise god mad ude i byen, eller om vi skulle tilslutte os vores faste og stærke nytårshold. Det sidste trak allermest i os, og vi har inviteret vores garvede nytårshold, Sofie, Sarah, Mia og Jung til middag i morgen på Ålekistevej. Klokken 17:30 vil det ringe på dørtelefonen, som i øvrigt er røvirriterende at høre på, og så skal vi høre og se Dronningens nytårstale, og dufte til maden der kokkereres i køkkenet. I går var Pede og jeg så på den obligatoriske indkøbstur. Vi fik næsten det hele. Vi manglede kun brød til forretten. Det er egentlig meget godt klaret – synes jeg selv.

Jung står for bordbomber og alt det lort, der sviner så meget, at jeg vil rive håret ud på mig selv den næste måned. Men det skal være der, sådan er det bare. Jeg har lånt en nytårsdug af min søster, sort velour med sølvstjerner, vi har købt servietter der ikke matcher med dugen og plastikchampagneglas. Godt nok er vi et pænt par på 28, men champagneglas i glas har vi altså ikke fået ‘erhvervet’ os endnu – måske det kommer en dag. Hvis aftenen i morgen forløber uden madforgiftning, og med gæster der går hjem glade og tilfredse, kan det være at vi også skal være værter næste år – hvem ved?

Forleden var jeg ude at bytte julegaver med Mia og Nynne, og vi havde en rigtig dejlig dag. Jeg havde fået et par Nike sko af min søster i julegave, men jeg var lidt i tvivl om størrelsen og om mønsteret. Men mønsteret blev jeg ret vild med, og da jeg opdagede at Sportmaster havde udsalg opdagede jeg, at jeg kunne få to par sko for et pars pris – fedest. Så jeg kom hjem med to par nye sko og alt det andet jeg kom til at købe 🙂 Der var jo udsalg, ikk.!?

12434326_10153916453967526_1213843566_n

Mia og jeg var slet ikke færdige med at sludre og hygge, så vi blev enige om, at købe ind til noget dejlig mad og fortsætte hyggen hjemme hos hende og Nynne. Nynne var bare en engel hele dagen. Hun fandt sig i alt vores shopperi, og brokkede sig ikke engang over, at vi snakkede hele tiden. Det har vi det nemlig med at gøre, og vi gør det rigtig meget. Selvom vi har kendt hinanden i en evighed, så går vi aldrig ned på samtaleemner.

Men forresten, så havde jeg en dejlig juleaften i selskab med min svigerfamilie. Det håber jeg også, at i havde. En helt klassisk juleaften med god mad, god vin, gode gaver og masser af konfekt. Jeg tror, at klokken var omkring 4, før Pede og jeg vendte snuderne hjemad. Vi skulle overnatte hos mine forældre, der ikke var hjemme. Vi havde fået så hatten passede, så det blev til en spadseretur på lidt over 2 km., før vi kunne lægge os til rette under den varme dyne. Der var ikke som sådan tømmermænd at spore dagen derpå, hvilket var meget godt, for vi gik den samme rute dagen efter, for vi skulle hente bilen. Vi var i humør til junkfood, tog turen hele vejen til Valby, men intet havde åbent. Intet i Vanløse var åbent – så vi måtte hele vejen tilbage til Lunden igen – bare for at få en god gang rigtig usund mad 🙂 Mmmmhh. Resten af dagen brugte vi på langs i joggingtøj på sofaen med dyner og fjerner. Helligdage for the win.

Nu er klokken blevet 00:02 og kalenderen siger d. 31-12-2015 – hvad skal i nytårsaften? Skriv gerne kommentar under indlægget 🙂

Vi skrives ved i morgen. Jeg må lige forberede jer på klicheer, pladder og en masse takke’taler’. 🙂 <3 Så har du allerede fået nok, så hold dig hellere væk – for din egen skyld 🙂

Godnat.

//Grønland

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hallucinationer om en mus, rødvin, stavgængere og hygge med mine forældre