Sæler, hvaler, minusgrader og Odenseanere :-)

Når tiden så småt løber ud.

Fredag d. 9-10-2015

Først og fremmest kan jeg lige informere om, at der i dag er 14 dage til, at mit eventyr slutter.

Tiden går så umådeligt stærkt, det er pludselig næsten ikke til at følge med. Nogle dage er gået langsomt, og jeg har hele tiden synes, at der var længe til jeg skulle hjem, men nu er det altså om 14 dage.

Onsdag mødtes jeg med de tre nye praktikanter, der kommer fra Odense. Vi spiste lidt frokost, men blæsten gjorde det simpelthen for koldt til en rundvisning efterfølgende. Men jeg blev inviteret med hjem til dem, til mad og hygge. Hold op hvor de bor lækkert. Hus helt ned til vandet 🙂 Vi fik snakket en hel del, sunget fødselsdagssang for Anders, drukket kakao med whisky og Lene, Berit og Anders er vældig søde. Vi fik endda set nordlyset der viste sig på hele himlen, men jeg skulle jo hjem igen.

I går var jeg inviteret på frokost hos Susanne kl. 12. Susanne bor højt oppe og turen derhen indebærer en tur op ad den berygtede trappe, der er her i Nuuk. 236 trin, men en fantastisk udsigt når man endelig kommer til toppen. Det var da lidt hårdt, men det er god træning af baller 😜

Sanne, en anden lærer fra Danmark var også med, samt én af deres gamle kollegaer, Jakobine. Susanne havde disket op med røget rødfisk med røræg, rensdyrsylte med sennep og rødbeder, røget rullepølse med løg og tun. Det var virkelig lækkert. Jakobine havde kage med, så da vi havde spist os mætte, tog vi en gåtur. Susanne havde hørt, at der skulle ligge et værksted i nærheden, hvor de laver figurer af fedtsten osv, men Susanne havde taget fejl – det ligger i stedet i nærheden af hvor jeg bor, så vi må tage derned en anden dag.

Jeg lavede aftensmad i går, og der blev næsten spist op. Frikadeller med peberfrugt, løg, hvidløg og krydderier, bagte kartofler, squash og gulerødder og hjemmelavet guacamole og creme fraiche dressing 👍🏻 mums.

I dag nyder jeg bare roen og ferien på sofaen med kaffe. Senere er jeg inviteret til middag hos en kvinde, der bor lidt længere oppe af vejen, Hendrine. Hendrine og min far kender hinanden fra de var børn, og hun har en masse billeder og historier, som hun gerne vil dele med mig. Jeg glæder mig.

Som jeg skrev tidligere er min tid her ved at løbe ud. Der er stadig en masse ting jeg gerne vil. I morgen har jeg planer om at vandre en tur over på den anden side af byen, og en tur op til noget der hedder Cirkusøen og jeg vil også gerne på en gang pubcrawl. Men jeg har 14 dage til at nå alle disse ting i, så det kræver bare lidt planlægning😉

 

Fortsat god fredag.

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sæler, hvaler, minusgrader og Odenseanere :-)