Når tiden ikke er til det uvelkomne. Lidt om hvad jeg orker hvornår og om cravings for boller i karry! :-)

Onsdag d. 20-04-2016

Da jeg gik i seng i går, kunne jeg mærke, at noget var på vej. Nu er det onsdag, jeg har sovet af h til, og da jeg vågnede, var det der. Det der forstadie til en omgang sygdom, men for sivan – det har jeg SLET, slet ikke tid til. Da jeg startede på indlægget, sad jeg på skolen, hvor jeg havde aftalt med min veninde, Stine, at få skrevet vores kompetencemålsprøve(opgave) i LG færdig. Den skal afleveres på onsdag, og derfor havde vi planer om, at den SKULLE blive færdig i dag.

Der sidder et eller andet inde i mit hoved, der bare ikke skal være der, men som ikke kan komme ud. Sygdom – du er lige pt min allerværste fjende – du er på ingen måde velkommen. Farvel blev der sagt.

Nå, men i går var en lidt travl dag, men dejlig dag.

Jeg sad på skolen om dagen med min danskgruppe, og da vi gik hver til sit, tog jeg til Albertslund. Hjem til min veninde, Mia, og hendes datter Nynne. Dem havde jeg ikke set siden påske, og jeg SKULLE nå at se dem, inden de smutter til sydens varme på fredag. Gensynsglæden var stor. Nynne sov godt nok da jeg kom, og da hun vågnede, blev hun lidt genert, men det var hurtigt overstået og endelig var hun i mine arme. Vi fik nogle timer i hinandens selskab. Vi gik en lille tur i blæsten, og ellers hyggede vi indenfor i varmen. Jeg med kaffe og Nynne med majsrejer 🙂

Kl. 18:30 var jeg inviteret til maddag hos mine svigerforældre. Pede var i Århus, så jeg tog alene til maddag. Jeg var så umådeligt sulten, eftersom jeg ikke havde indtaget et reelt mættende måltid mad siden søndag aften. Menuen stod på tortillas med hele molevitten – hvilket er én af mine yndlingsspiser – så smilet på mine læber ville næsten ingen ende tage. Det smagte dejligt 🙂

Da jeg kom hjem med en propfyldt mave, var manden i huset endelig kommet hjem fra det jyske. I mellemtiden fra han var taget afsted, til han var hjemme igen, var Ølholm Hansson mandekredsens nyeste skud på guitarstammen kommet hjem til sin rette ejermand/mænd. Den havde jeg så med hjem fra mine svigerforældre til herren – så prøves det skulle den og klart også kl 21:30 – bedst hvor mit trætte humør ikke orkede mere socialt eller mere uro. Manden jammede løs i en time, og som ‘beskyttelse’ havde jeg kommet orange ørepropper i mine ører – for både at skåne mig selv, men også Pede for den ‘tikkende’ bombe der lurede lige om hjørnet, nemlig mig 😛

Nu skal det ikke lyde som om, at Pede aldrig får lov at spille guitar herhjemme, men han gør det bare ofte på de tidspunkter på døgnet, hvor jeg er allermest ‘sprød’. Han er på ingen måde morgenmenneske, og jeg er på ingen måde aften/nattemenneske. Så når klokken slår 22:00 er min lunte og mit humør bare ikke til guitarøvning. Jeg har prøvet at sammenligne hans nattejammeri, som hvis jeg ville lære at spille på trompet klokken 7:30 om morgenen. Og nej, det er altså ikke fordi, at han er dårlig, tværtimod. Pede er knaldhamrende dygtig til at spille guitar, og når jeg er vågen og frisk, elsker jeg, at han spiller alt fra Guns’n’roses til Thomas Helmig, men når man er træt, og måske begynder at blive lidt sulten, og er begyndt, at kunne se dagen efter for sig, så er det bare ikke guitarøvning der er det aller fedeste at lytte til. Der vil jeg hellere nusses på ryggen, aes i håret, putte under dynen eller høre rosende ord fra min mand – er det virkelig for meget at forlange 😛 ha ha ha.

Jeg klarede, og overlevede dagen i dag. Vi havde store planer om, og var også helt sikre på, at blive færdige med vores LG opgave i dag. Det blev vi ikke og det slog os lidt omkuld. Men størstedelen af opgaven er klaret, nu mangler vi blot ca 6-7000 tegn – så kan vi pakke det væk og koncentrere os om det næste 😛

Jeg orkede ikke at lave mad til mig selv i dag, og Pede er hos sin bror for at spille guitar. Så i stedet købte jeg en færdigret med boller i karry. Det er godt nok mange år siden, bortset fra frysepizzaer, at jeg har fået en færdigret. Jeg har drømt om og ‘cravet’ boller i karry de sidste par måneder, og den var ganske udemærket 🙂 Nu er jeg mæt og jeg er træt – jeg ligger computeren fra mig nu og venter bare på at Pede kommer hjem og krammer på mig.