Liebster Blog Award - og mitkoldeeventyr er blevet nomineret :-)

Polterabend – kom med på mit lørdagseventyr :-)

Mandag d. 18-04-2016

Så gik den weekend, og den har været utrolig begivenhedsrig.

Lørdag var dagen, som vi var flere, der havde ventet længe på. Det var nemlig dagen for min søster, Kikis, polterabend. Planlægningen har egentlig været igang siden august, og datoen har været fastlagt siden før jul.

12992897_10154206436322526_819880973_n

Alle os der skulle være med til dagen, mødtes hjemme hos min søster, hvor vi gemte os i kælderen ind til hun kom hjem fra ridning med sin datter. Hun blev beordret til at gå ned i kælderen med ridetøjet, og der stod vi – hujende og råbende, og Kiki blev overrasket. Godt nok har hun de sidste mange weekender gjort sig forholdvist klar til, at vi ville komme og kidnappe hende – hun har haft pakket taske og ladt sin telefon op, i tilfælde af at dagen var kommet, men i sidste ende havde hun jo ingen idé om, hvad dagen ville bringe 😛

Vi fik gelejdet hende i bad, proppet hende i tylskørt og stømpebukser, sat en ægte blomsterkrans på hendes hoved, givet hende ‘Bride to be’ ‘banner’ på hende og pakket hendes taske.

13014894_10154206390942526_1097263547_n

Turen her fra gik mod Tåstrup, hvor Kiki skulle ud at flyve tunnelflyvning. Kiki fik bind for øjnene, og blev næsten køresyg af det 😛 Kiki fik tyve minutters intro til, hvad hun skulle, og hvordan hun skulle gøre det. Så blev det ellers tid til at komme ud at flyve – hun gjorde det sgu godt.

13022454_10154206390977526_2101925396_n

Så kørte vi tilbage til Albertslund, hvor vi de næste timer skulle have noget mad og hygge os hos Kikis veninde, Sandra. Mad, kager og godt med drikkevarer kom på bordet. Vi snakkede, grinede, konkurrerede og spiste 😛 Så var stilen ligesom lagt for dagen. Vi pyntede en gammel klapvogn med balloner, vimpler, tyl og billeder, fyldte den med drikkevare og kager, og så var vi ellers på vej mod København.

13023600_10154206390932526_1360776453_n

Vi skulle nemlig pole 🙂 Oh my oh my, hvor er jeg øm i kroppen her to dage efter. Vi var nogle stanglækre sild på stænger. Jeg har lige opdaget et blåt mærke på mit venstre ben efter strabadserne. Ha ha ha – åh gud vi har sikkert set fjollede ud. Kiki havde prøvet det før, og synes det havde været rigtig sjovt, så derfor havde vi besluttet at det også var noget vi skulle på hendes dag. Og det gjorde hun også rigtig godt..

Vi fik skiftet tøj og gjort os klar til at få noget mad og lidt vådt til ganen inden det næste på programmet. Vi havde egentlig bestilt bord på PS Bar & grill i indre København, men da vi ankom til restauranten, kunne de ikke se vores reservering 🙁 Det var også her, at jeg opdagede, at jeg havde glemt billetter til aftenens sene arrangement – nu var vi en anelse pressede, men måtte holde hovedet koldt for at løse problemerne. Min kæreste arbejder på BT, og var tilfældigvis på arbejde, da vi stod lige ved siden af, og opdagede, at jeg havde glemt de der billetter – så han blev ringet op og tryglet om at hjælpe os. Vi fik billetterne og så var den skid slået og problemet løst. Pede – the problemsolver 🙂

Kiki har en café inde i Strædet, som hun er glad for, der hedder Stella – så der ringede jeg til, for at høre om de havde plads til 12, sådan rundt regnet på det tidspunkt jeg ringede til dem på – det havde de. Med alle udfordringerne af vejen, fik vi noget god mad – jeg personligt fik en bøf med pommes frites og bearnaise.. Mhhh! Der blev leget med snapchat – nogle anede nemlig ikke hvad det var, så det fik min storesøster, Maja og jeg lige præsenteret for min gudmor og min mutter.

13020276_10154206390842526_2021582079_n13059818_10154206390587526_947978973_n13059855_10154206390817526_1514306295_n

Da maden var slugt, og glassene var tomme, var det tid til det næste på programmet. Kiki elsker at komme i Comedy zoo, og tilfældigvis var der et arrangement på plakaten kl. 22:15, og det havde vi bestilt billetter til. Michael Schøt, Mikkel Rask og Jonas Mogensen var de tre komikere der skulle underholde os, og de gjorde det godt. Men inden vi ville arrivere på Comedy zoo, ville vi prøve at snyde Kiki til, hvad vi skulle, da vi gik fra restauranten, så Kiki hoppede i klapvognen og jeg skubbede, og så gik vi ellers i cirkler – men hun var altså ikke til at snyde. Kiki var nok en af dem i selskabet, der var mest ædru, så hun havde regnet vores lille snydeplan ud 😛 Men Comedy zoo fik sin del af vores budget, og vi havde nogle sjove timer med tårerne trillende ned af kinderne.

13059873_10154206390782526_1638668867_n12992900_10154206390757526_1710717674_n13014870_10154206390867526_1051623422_n

Herefter tog nogle fra selskabet hjemad – det havde allerede der været en lang dag. Men vi var nogle, der tog videre og ville danse. Hornsleth – det blev stedet, hvor vores dansemoves blev vist frem 🙂 Da vi alle blev for trætte til at fortsætte, fandt vi et par taxaer, der skulle fragte os hjem. Jeg fik børstet mine tænder godt og grundigt efter alle de sukkerholdige drikke, som jeg havde indtaget i løbet af den 17 timer lange dag – og så hoppede jeg under dynen. Da klokken var 8 vågende jeg, og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg blev sur, og tvang mig selv til at tage nogle timer mere på den anden side.

I går, da jeg havde fået sovet rusen helt ud, stod jeg op, hentede mad og tog den ellers total med ro. Pede skulle på arbejde, så jeg skulle bare råhygge med mig selv og mine tømmermænd 🙂 Kun kort afbrudt af en togtur til Albertslund for at hente vores bil som jeg havde placeret der dagen før. Det var godt med lidt luft, men jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok hjem igen. Overskudsagtig som jeg nogle gange kan være, når jeg har tømmermænd, lavede jeg lækker aftensmad til mig selv, og puttede mig i  sofaen og smed ‘Desperate Housewifes’ på dvd’en 🙂

Nu er der kun 18 dage til, at min elskede lillesøster skal stå hvid brud med sin Morten i Slangerup. Jeg glæder mig helt vildt, og det ved jeg min søster i hvert fald også gør. Jeg har jo været så heldig at se kjolen op til flere gange, og de som skal med til brylluppet, kan godt glæde sig <3 6. maj bliver altså min søsters bryllupsdag resten af livet. Mandag d. 6. november 2028 vil Kiki og Morten have Kobberbryllup og 6. maj 2041 vil de have Sølvbryllup 😛 ha ha ha, sis – så ved vi sgu da, hvad vi skal lave lige præcis de to      datoer..

God dag folkens.

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Liebster Blog Award - og mitkoldeeventyr er blevet nomineret :-)