Søndag d. 18-10-2015.

 

Bjældeklang, bjældeklang…… Argh okay, det er lige tidligt nok! Men ikke desto mindre er jeg kommet lidt i julehumør grundet det vilde snevejr vi har haft her i Nuuk. Tror dog kun, at det er mig der synes det er vildt 🙂 Jeg begav mig ud i snevejret efter aftensmaden i dag, og det var så fint og stille. Turen blev ikke så langt, dadet begyndte at blæse.

Jeg har været en smule træt i dag, men det skyldes den fantastiske dag jeg havde i går. Lilly blev 40 og det blev fejret med kaffemik og fest om aftenen. Det var en lang, men skøn, hyggelig og sjov dag. Lilly fik så mange gaver og hyggede sig – og det fortjente hun. Vi tog også et smut på Daddy’s til en enkelt øl eller to, og der var proppet med mennesker, der trods vejret, havde begivet sig ud i natten!!

Lilly havde været så sød, at invitere Anders, Lene og Berit med til kaffemik. Det var rigtig hyggeligt at de var med og de var så taknemlige for at være blevet inviteret til en autentisk grønlandsk kaffemik.

Jeg har brugt lidt tid på i dag, at forberede min allersidste undervisning på USK i 8.B i morgen. Vi skal have færdiggjort et emne om mad i engelsk med en test, eleverne skal svare på nogle spørgsmål ang. mig og min tid her. Snevejret er kommet og det er så fint. Jeg har gået en lille tur i sneen i dag, det fik mig til at glæde mig til jul <3

Jeg har set lidt film og lidt af ‘Beliggenhed, Beliggenhed, beliggenhed’ maratonet på TV2, spist og slappet. Jeg har lige set filmen ‘The C word’, der handler om den unge kvinde, Lisa Lynch, hendes ægteskab, familie og Lisas kamp med kræft. Puha den var rørende og ovenikøbet autentisk. Hun var kun 28, da hun fik konstateret kræft første gang, hun blev rask, men lortet kom tilbage for fulde gardiner, og Lisa tabte kampen til slut 🙁 fy hvor er det dig skrækkeligt og det sker hele tiden og alle vegne. Igen fik det mig til at føle den der dumme angst for at miste. Ikke fordi jeg lige går og regner med, at én jeg har kær vil blive ramt af det lort sådan bare lige i morgen, men filmen fik mig bare til, endnu engang, at tænke over hvor møg skrøbeligt livet og mennesker i virkeligheden er. Vi må for Guds skyld ikke tage livet og alt, hvad vi oplever for givet, men det er vi allesammen til tider ret ‘gode’ til. Mit savn til mit liv i Danmark og alle de mennesker jeg elsker, gør at jeg virkelig vil gøre mit for at passe på med ikke at tage mit liv, erfaringer og oplevelser for givet. Savn gør mange mennesker lidt rørstrømske, men så skal man bare huske, hvordan man havde det, mens man savnede, når man ikke savner mere.

Jeg savner Pede helt vildt, jeg savner min Mutter og Daddy, mine søskende, alle banditterne og mine veninder! Men der er nu kun 5 dage til, at jeg stiger ombord på et DASH-8, vender snuden mod DK og kan kramme på dem allesammen igen <3

//Grønland