Fødselsdagshavregrød, ringe af rensdyr, torsk og den sidste tid.

 

Tirsdag d. 21-10-2015.

Så for søren – så var det min sissis tur til at have fødselsdag, og det var i går. Alderen røber jeg ikke, for det gør man bare ikke 🙂 Men selvfølgelig fejrede jeg hende også her, med fødselsdagshavregrød med æbler og rosiner pyntet med flag: det var faktisk ret hyggeligt. Min sissi var jo selvfølgelig på arbejde, så da jeg ringede for at synge (jeg sad klar med det største smil og et flag i hånden), tog hun ikke telefonen…….. Jeg sludrede til gengæld længe med min anden sis, Maloua og Luka <3 Kl. 12 havde jeg en værkstedsaftale med Berit og Susanne. Vi ankom til det her grønne træhus, hvor vi havde fået fortalt, at værkstedet skulle have til huse. Kender i ikke den der lugt af når man filer negle, eller har nogle prøvet at være på et vikingemusseum, hvor de har filet horn??? Nå, men dem der ved, hvad jeg snakker om, kan næsten fornemme, hvordan der lugtede, da vi kom ind ad døren på værkstedet. En ret tung og småfæl lugt, men jeg vænnede mig hurtigt til den.

Oppe på 1. sal i det grønne træhus blev vi mødt af store og venlige smil, en imødekommenhed, som vi sjældent støder på derhjemme. Vi fik lov at låse et skab op med alle de dyrebare tingester, arbejderne har lavet på værkstedet, og havde til salg. Det var nogle så fine ting. Ringe, halskæder, armbånd, tupilakker, proptrækkere og meget mere.

Vi gik en tur ind i selve værkstedet, hvor vi gik rundt til de forskellige, for at se hvad de var igang med. De viste frem og fortalte. Hold nu op, hvor var de dygtige. Bitte små detaljer i rensdyrgevir, der skal ende med at være en tupilak. En mand var igang med, at lave isbjørnehoveder ud af rensdyrgevir, som var på størrelse med en ært. Men de detaljer han fik med, var simpelthen helt vildt. Jeg kunne købe mig fattig, men gjorde det ikke. Jeg fik da brugt en god sjat penge, men jeg elsker tanken om at støtte de lokale og trængende. En bonusting er klart, at det meste ville koste det dobbelte i butikkerne. Alle var så søde og rare. Bevares – de var da også nogle gode købmænd flere af dem, som prøvede at gennemføre en handel med en omgang gelænde salgssnak og gode tilbud 🙂 Men den hoppede vi ikke på. Dog var vi ikke så heldige, at stedet tog imod dankort, så vi måtte afsted på jagt efter et sted, hvor vi kunne få lov at hæve nogle skejser til de smukke ting.

Vi traskede rundt i næsten en time, inden vi endelig fandt et sted, hvor vi kunne hæve penge. Tilbage igen for at betale og få vores ting. Jeg havde også bestilt en ring der skulle speciallaves til mig, men den har jeg først fået hentet i dag, da den ikke var helt færdig i går ved betalingen. Jeg er blevet mange fine ting rigere og jeg er så glad for min ring <3

Jeg kunne lige nå hjem for at pakke mig lidt mere ind og fortære en rugbrødsmad, inden jeg skulle videre på sejltur/fisketur. Berit, Anders og Lene var blevet inviteret på sejltur af Jonas, så de var også med. Det var en anelse koldt, men det var en vidunderlig tur. Vi sejlede et stykke ind i fjorden og så var det tid til at smide snøren i. Jeg var den første til at prøve, men satme også den sidste der fik torsk på 😛 Jeg var lidt for hurtig til at danse sejrsdans da linen blev hevet op, for på vejen hoppede den sgu af. Damn it. Nå, men så skulle det satme være anden gang der kom bid, at sejrsdansen var passende, men også her hoppede dem dumme torsk af. Tredje gang måtte så vise sig at være lykkens gang. For tredje gang der kom bid, kom der rent faktisk en, hvis jeg selv skal sige det, rigtig flot torsk med op. Sejrsdansen blev danset og smilet var stort. Og jeg lyver altså ikke, men jeg havde bid 5-6 gange, hvor at de hoppede af. Jeg fangede også en mindre én vi

satte ud igen og endnu en stor torsk. Anders, Berit og Lene fik også nogle stykker op. Anders fik dog æren af den største krabat – en torsk på ca. 8-10 kilo og ca. 60 cm. i længden. Det var altså sejt..

Trods kulden og det at vi var nødt til at gå ned i kahytten for at blive varmet lidt igennem, var vi høje på dagens sejltur, men mørket var begyndt at falde på, så vi måtte hellere komme indad.

Arnajaraq var ikke hjemme da Jonas og jeg kom hjem, men hun havde sørget for medisterpølse, kartofler og sauce til os – det var altså helt fantastisk. Jeg var simpelthen blevet så træt af al den friske luft i løbet af dagen, at jeg vitterligt faldt i søvn midt i mit indlægsskriveri 🙂

I dag havde jeg for alvor allersidste dag på Ukaliusaq. Der skulle være emnedag om prævention, og derfor havde jeg afsluttet min undervisning i mandags. I dag blev der hygget og grinet grundet emnet, billederne i bogen og alle de ”pinlige” (for de 13-årige) ord man kan støde på i sådan et emne. Efter frokost var der sat noget tid af til at jeg kunne aflevere elevernes engelsktest tilbage til dem med karakterer og til hygge og kage. Eleverne i 8.B havde lavet et bagholdsangreb på mig, og havde fået mig til at love, at have kage med til dem. Så sagt så gjort. Jeg bagte kage i går aftes og de var ellevilde 🙂

Det har været en lidt surrealistisk dag i dag. At gå ind ad døren på skolen velvidende om, at det er sidste gang jeg gør det, og at gå ud af den igen til eftermiddag og bare sige farvel og tak, velvidende om, at jeg aldrig kommer tilbage igen. Men vi havde nogle hyggelige stunder i dag, hvor eleverne fik lov til, at sige grønlandske ord, som jeg så skulle stave uden hjælp. Jeg var faktisk ret hardcore til det – og det synes de selvfølgelig også. Jeg har fået spørgeskemaerne tilbage jeg gav dem i mandags, og der er faktisk nogle ret gode overvejelser med og rigtig fine ord om og til mig med. Det gør mig en anelse varm om hjertet. FARVEL UKALIUSAQ OG 8.B FOR DENNE GANG. Det har været en fornøjelse, en oplevelse og ikke mindst en god gang lærerig tid jeg har haft hos og med jer <3

Da jeg fik fri, gik jeg ned til værkstedet, hvor jeg skulle hente min ring. Hold nu op, hvor er den flot. Lige som jeg havde regnet med. Lidt ukurant og skæv, men så charmerende, at det gør den smuk. Det er en ring jeg har givet til mig selv, som minde om min fantastiske tid her i Grønland. Lige nu sidder jeg på min seng og skriver med en kop varm kaffe ved min side. Nedenunder er Arnajaraq i gang med at lave fiskefrikadeller af den torsk jeg fangede i går J Det glæder jeg mig til – faktisk har jeg glædet mig til fiskefrikadeller lige siden jeg kom J

Senere skal jeg ned til byen og mødes med Susanne og Berit til en kop kaffe. En sidste omgang hygge med et par af de mennesker jeg har lært at kende her, og som jeg vil savne.

I morgen skal jeg så i gang med at pakke, jeg vil rigtig gerne ud at gå en sidste tur og nyde det smukke land i det gode vejr vi lige i øjeblikket har kørende her. Jeg skal lige ned for at se efter nogle flotte puder jeg så i lørdags og købe en gave J Det er virkelig lige om lidt at jeg skal hjem, og det er lidt syret at tænke på. Jeg er så bange for, at jeg ikke har nået alt det jeg gerne ville. Men så må jeg jo bare komme tilbage igen en dag.

//Grønland