Drømmer jeg mon nu?!!!

Fødselsdagsbarn og nye lokker :-)

Fredag d. 25-9-2015

 

 

I dag er det min yngste nevø Lukas fødselsdag – han bliver 2 år. Tiden går så stærkt. Jeg kan huske, som var det i går, at min familie og jeg var på ferie sammen i Tyrkiet. Min søster, Kiki, var så højgravid som man kan være, og havde fået rykket sin terminsdato et par gange, så ferien var også rykket, netop for at hun stadig kunne få lov at komme med. Selvom flyselskaber har deres individuelle regler for, hvornår man må og ikke må flyve under en graviditet, og Kiki var i den sikre ende, så var hun meget nervøs. Gemte sig under en stor trøje og bar en taske foran maven. Hun blev da også spurgt ind til graviditeten, men ingen kunne fornægte hende at flyve. Vi var nærmest kun lige landet med flyet i København, før Kiki fødte smukke og lækre lille Luka – dog 5 uger for tidligt. Kiki havde godt kunne mærke under ferien, at hun nok ikke skulle på vandretur eller i vandrutschebanerne med os andre – men det blev bare ikke nævnt for nogle af os andre. Og jeg kan næsten gætte mig til, hvorfor. MIN MOR. Min mor ville være blevet helt hysterisk. Min mor er den dejligste kvinde på denne jord, men hun kan ikke løbe fra at være en vaskeægte hønemor, hønefarmor, hønemormor og hønesvigermor <3 Og det er jeg skide stolt af at hun er, men hun var dejset om, hvis Kiki havde født i tyrkiet.

Nå, men jeg fik altså ringet til Luka og sagt tillykke og han synes altså det var lidt hyggeligt, at moster pludselig var på telefonen. Han fik gæster, så vi måtte slutte. I morgen skal min familie endnu engang samles til en fødselsdag, og jeg er der ikke 🙁

TILLYKKE til min basse med de 2 år <3

 

I går vågnede jeg ret tidligt, fordi jeg fik en besked. En besked fra min veninde, Louise, hvor hun fortalte om, at hun, da hun vågnede, tjekkede sin facebook, og så mit indlæg om drømme som det første. Da Louise læser indlægget, kommer hun i tanker om, at hun havde drømt om mig – what is the chance? 🙂 Da klokken blev 14 slog jeg rumpetten i frisørsædet (jeg kunne ikke være min udgroning bekendt længere) og mødte den sødeste pige, Louise. Louise blev uddannet frisør i 2010, men besluttede sig for at starte i gymnasiet for derefter at starte på universitet – det hele skete. Men drømmen om at rejse på eventyr ud i den store verden ikke havde sluppet sit tag i hende, stoppede hun på universitet og genoptog sin frisørkarriere for at tjene penge.

Louise havde det vildeste hår, i 5-6 forskellige farver, men det klædte hende virkelig. Louise og jeg falder meget hurtigt i snak, hun spørger ind til hvem jeg er, hvorfor jeg er her og hvor længe mit ophold varer.

2409-2

Vi finder ud af at vi begge er 28, begge er efternølere og begge har rødder i både Danmark og Grønland – Louise er halv grønlænder, halv dansk. Louise skulle i dag afsted til Danmark på kursus, men de havde haft lidt problemer med bookning af fly og andet. Louise havde derfor fortalt sine kollegaer da hun kom på arbejde om morgenen i går, at de skulle væ
re helt rolige, for hun havde drømt om natten, at det hele nok skulle løse sig og de ville komme afsted. Jeg sidder og lytter og tænker et øjeblik -“snakker vi nu om drømme, drømme? Det gør vi sgu – igen, hvad er chancen”: Det er lige netop derfor at jeg er blevet en smule betaget af drømme. Kort efter at Louise har beroliget sine kollegaer, får de besked på, at de skal afsted.

Jeg fortæller Louise om mine tanker og drømme, om mit indlæg forleden omkring det at drømme og om drømmetydning. Hun blev helt vild, ville gerne læse min blog og gav mig ret i, at der må være noget andet mellem himmel og jord.

Louise og jeg fandt også ud af at vi skal til den samme koncert næste lørdag i Nuuk kulturhus, og Louise spurgte om ikke vi skulle mødes – og det skal vi da helt klart 🙂 Louise – hvis du læser med, så rigtig god fornøjelse i København og i Odense. Tag gerne noget af vejret fra Danmark med herop..

Da jeg efter to timer i frisørstolen kommer ud i den friske luft, får jeg en besked fra Lilly om, om
vi ikke skulle spise en bid mad sammen. Så vi tog en tur på Bones 🙂 Mumselums.

2409

I dag har USK (Ukaliusaq, skolen jeg er på), 45-års fødselsdag. Derbliver holdt fest for personalet i aften, og det var meningen at jeg skulle med. Men det gik op for mig i dag, at ingen af dem jeg snakker med, skal med til festen. Så nu tror jeg at Arnajaraq og jeg tager på café – Jonas er ude at sejle.

By the way – mit hår blev fint og i morgen er der 27 dage til at jeg kommer hjem 🙂

God weekend.

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmer jeg mon nu?!!!