30 dage tilbage af eventyret! Lidt om fordomme og håndskrevet brev til farmor.

Tirsdag d. 22-9-2015

 

I dag er det 18 dage siden, at mine forældre, Pede og jeg tog afsked i Kastrup lufthavn, 18 dage siden at eventyret startede og 18 dage siden at jeg blev fanget i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) lufthavn. I dag er det 17 dage siden at jeg ankom til Nuuk og 17 dage siden at jeg fik taget min kaffemik-mødom J

 

I søndags var jeg inviteret til mad hos Jane og Aviana sammen med Lilly og Michael. Jane og Aviana bor i den nye del af Nuuk, der er stille og smukt. De har en rigtig flot lejlighed med den flotteste udsigt ud over Nuuk og vandet. Lilly havde bagt cheesecake, som skulle fortæres efter maden – og Mmmmmh det havde hun gjort godt. Jeg vil sige, at jeg aldrig har spist så meget kage som nu, men jeg prøver at sætte nogle begrænsninger for indtaget. Jeg spiser kun kage i weekenden og prøver – ligesom jeg gør derhjemme – at skære gevaldigt ned på kulhydraterne, så når de andre spiser kartofler, ris og pasta, spiser jeg bønner eller broccoli.

I søndags fik vi også sludret en masse. Blandt andet var et af emnerne, at ’Hammerslag’ var på besøg i Nuuk i forrige uge. Vi snakkede om, at det bliver sjovt at se hvilke huse og lejligheder de har været inde i, og ligeledes gik snakken på, at det også er med til at vise danskerne, hvordan grønlænderne også bor og, hvilke traditioner de går meget op i og, hvordan kulturen er.

Jeg er blevet så meget klogere på grønlændere og Grønland. Selvfølgelig er her de sociale samfundsproblemer, og ja de er markant mere udbredt her end i Danmark. Nu kommer jeg jo bag facaden hver dag og hører historier og faktiske situationer, som nogle børn og unge står eller har stået i. Det er skræmmende og forfærdeligt, men er absolut ikke det der springer mig i øjnene til hverdag. Jeg ser et moderne samfund, som jeg ikke vidste jeg ville se, cafeer, storcenter, kulturhus, svømmehal, biograf, bibliotek, supermarkeder, frisører, take-away bikse og meget mere. Nogle mener, at jeg har en tendens til at være naiv, og ja det kan jeg også være, men kun fordi jeg vil se det bedste i mennesker og tro det bedste om alle, men her VED jeg at problemerne eksisterer, men det jeg bare gerne vil slå fast, er, at det på ingen måde er det der fylder allermest, selvom jeg godt kan have de nysgerrige og ’kritiske’ briller på.

Folk er utrolig søde, de er imødekommende, nysgerrige og fjollede. Da jeg sidste år var i praktik hjemme i Danmark, brød jeg mig ikke om at tage en kop kaffe og en slapper på lærerværelset (eller personalerum, som vi blev ’beordret’ til at kalde det), for jeg følte mig ikke rigtig velkommen eller en del af staben. Vi praktikanter følte at vi var lidt i vejen. Vi skulle betale 25 kroner om ugen for at kunne drikke kaffe, selvom vi kun var der tre dage om ugen, og måske nåede at drikke tre kopper kaffe. Det var lige før at jeg næsten ikke turde at tage en kop fra skabet, for hvad nu hvis koppen var en andens yndlingskop.

Men her drikker man al det kaffe man vil, lige til man får ondt i maven, og det koster ikke en krone. Her er man meget mere gæstfri og alle vil bare gerne have at jeg har det godt. Jeg kan godt lide at holde mine pauser på lærerværelset her – for folk er hyggelige og afslappede, de sludre og grønlænderne er utrolig lattermilde J

At være her får mig til at tænke lidt over, hvilken slags skole jeg kan se mig selv på om under 2 år, hvor jeg vil være færdiguddannet lærer. Jeg er på ingen måde sikker, men efterskole lurer lidt rundt oppe i skralden på mig. Eller måske friskole? Hmm – heldigvis har jeg stadig lidt tid til at tænke over det i.

I går fik jeg skrevet brev til min farmor. Jeg kom jo i tanker om, at hun jo ikke har facebook, og derfor ikke kan følge med på samme måde som alle andre, og det skal hun ikke snydes for. Så derfor har jeg skrevet et godt gammeldags papirbrev til hende i hånden – jeg fik krampe en gang eller to – og det er i virkeligheden en skam, at vi ikke benytter os lidt mere af papir og pen. Det fik mig til at tænke meget mere over, hvad jeg skrev, jeg gav mig tid til det og så var det faktisk lidt hyggeligt. Brevet skal sendes i dag og så har hun det vel om et par dage. Om ikke så forfærdelig længe skal jeg hive mig selv op af lænestolen og et smut på biblioteket. Jeg skal læse lidt avis og forberede lidt undervisning.

I går sneede det (eller det var nok mest slud hernede på jorden), men bjergene er blevet lidt mere hvide på toppen – så efteråret er så småt og alvorligt på vej. Det vil så sige, at når jeg kommer hjem om 30 dage, så har jeg vænnet mig til kulde, sne og blæst.

Jeg kunne skrive lange romaner, jeg har så meget på hjerte og en masse oplevelser jeg gerne vil dele, men så bliver det til romaner. Det skal jo helst ikke skræmme folk væk – så jeg må vælge og vrage lidt i mine indlæg 😛

God tirsdag folkens.

//Grønland