At have tolk på og lidt om privilegier.

Tirsdag d. 29-9-2015 (Indlægget er fra i går, tirsdag, men kunne ikke uploades, da vores Wi-fi i huset var i udu)

 

Min farmor og jeg talte sammen i telefon i dag. Hun startede med at fortælle, at hun sådan havde tænkt på mig i løbet af dagen, for hun havde modtaget mit brev i går. I GÅR!! Ja det er altså en uge siden brevet blev sendt. Hmm – nå men det kom da frem og det vigtigste er, at farmor blev glad. Hun føler nok at hun på den måde kan følge lidt med på en anden måde end andre. Et nyt brev er skrevet i dag og jeg skal sende det afsted i morgen.

Jeg havde egentlig mulighed for at sove længe i dag, da jeg ikke har noget undervisning på programmet om tirsdagen. Dog har jeg fået mig en rigtig dårlig ’vane’ mens jeg har været her. Jeg vågner for det første tidligere end jeg gør derhjemme, og så skal jeg ellers virkelig tisse. Faktisk så meget at jeg ikke kan ignorere det, vende mig om på den anden side og sove videre. Det er så anstrengende. Nå, men når jeg så endelig har fået slæbt min trætte og ømme krop (ja – det var virkelig hårdt at løbe bakke op og bakke ned og træne på trapper i søndags) nedenunder for at finde toilettet, kan jeg ligeså godt finde dynen frem og ligge mig på sofaen og hygge med morgenfjerner og kaffe. Så det gjorde jeg J

Det blev også til lidt forberedelse af undervisning i køkkenet med udsigt til det fine snevejr vi havde her i formiddags, inden jeg måtte over på skolen til møde.

Jeg ankom på skolen kl. 13:30 – selvom mødet først egentlig var fastsat til kl. 14, men jeg var blevet opfordret til at komme lidt før, da man ikke kan regne, med de mødetider de sætter op. Mødet startede kl. 13:50, og det var virkelig en sjov/komisk oplevelse. For det første er vi en gruppe danskere, 8stk., der ikke kan sproget her, men så får vi da bare en tolk på, som under mødet skal lytte til det, der bliver sagt og så oversætte grønlandsk til dansk for os. Det var i sig selv ret komisk, synes jeg. For tolken oversatte så højtlydt, at det forstyrrede resten af mødet. Hun spiste chokolade og drak the, og det gjorde det bare endnu sjovere. En grønlandsk kvinde der er ansat på skolen som socialrådgiver, skulle holde et oplæg om ’familierådslagning’. Al hendes materiale var på dansk, inklusiv powerpointen, så hun besluttede meget hurtigt, at indlægget skulle foregå på dansk. Det skulle hun ikke have gjort. Bevares – hendes dansk var faktisk fint nok, men hun fangede ikke en eneste lærers opmærksomhed – alle de grønlandske lærere bad om at få det på grønlandsk, men damen havde besluttet sig – det SKULLE foregår på dansk. Hun havde slet ikke forberedt sig ordentligt og flere stillede spørgsmål på grønlandsk, hvilket fik hende til at starte med at svare på grønlandsk for så pludselig at slå over i dansk igen. Jeg fik slet ikke fat, i noget af det hun sagde. Nå, men jeg tror nu heller ikke, at det var så skide relevant for mig.

Efter en kort pause blev der selvfølgelig disket op med fem forskellige kager – men jeg var stærk, og tog i stedet for min fjerde kop kaffe J

Efter mødet gik jeg mig en tur. Sneen var blevet skiftet ud med en ordentlig omgang solskin J

 

I dag er jeg blevet gjort opmærksom på, at der i næste uge er lovet helt ned til minus 15 grader – vi ved dog ikke, om vi helt skal tro på det. Ifølge min vejrapp skulle det kun blive minus 4-5 grader, og der er altså en vis forskel. Hvis det dog vil vise sig, at jeg kan pakke min app væk, så vil navnet på bloggen komme til sin ret – mitkoldeeventyr. Bjergene, som man kan se fra Nuuk, er helt hvide, og det er så fint. Her til aften var der en fin solnedgang der lyste de snebeklædte bjerge ekstra op – det er et syn, som jeg slet ikke kan få nok af eller blive træt af. Her er fantastisk, og når folk siger, at man får en helt anden ro over sig, og kan trække vejret, har de ret. Luften er så rar og frisk og ren. Der er ingen toge og motorveje.

Forleden aften skulle der også her vise sig noget af et syn, som man ikke kun fik fornøjelsen af i Danmark. Fornøjelsen fik vi endda også på et mere menneskeligt tidspunkt end derhjemme. Tæt på midnat drog jeg ud i mørket. Lige over mig lyste nattehimlen op med Nordlys – igen, et smukt fænomen. Kiggede jeg op til den anden side, var måneformørkelsen i fuld gang. Det gik lidt langsomt, og jeg begyndte at fryse, så jeg smuttede ind i varmen, men kunne nyde resten fra mit vindue på mit værelse. Så flot og med garanti noget jeg aldrig i mit liv vil opleve igen.

 

Jeg er taknemlig for, den mulighed jeg har fået ved at tage herop. Taknemlig for at kunne bo hos familie, for at kunne komme under huden på grønlænderne og blive en del af hverdagen her. Et privilegie som jeg på intet tidspunkt har taget for givet. For jeg føler mig privilegeret. At bo i et samfund, hvor unge under uddannelse får muligheden for at gøre som jeg har gjort, godt nok for egen regning, men at komme ud i verden og se måden at gøre tingene på her, helt tæt på. Jeg har med de oplevelser jeg har fået her og som stadig er mig i vente, fået vished om hverdagen i et andet land og fået indblik i deres metoder og muligheder. Og som jeg har skrevet om tidligere, sætter mine oplevelser og erfaringer mange ting i perspektiv. Jeg vil altid kunne se tilbage på min tid her og de erfaringer jeg er blevet rigere med smil og lykke. Godt nok har nogle dage været svære, men ikke svære fordi jeg ikke er blevet behandlet godt eller ikke været glad for at være her, men fordi jeg er langt væk hjemmefra og fordi alting er så overvældende. Jeg gled meget hurtigt ind i en rutine, men alt er nyt og stort for mig. Jeg er i f…… Grønland. Det som altid har været en drøm for mig, og det glemte jeg et øjeblik. Min hverdag er ikke så anderledes fra andres: jeg står op, spiser morgenmad, bader, lytter til Go’morgen Danmark, går ud af døren, går ind på skolen og er på arbejde. Så får jeg fri på et tidspunkt, skal måske lige til et møde. Så skal der handles og jeg går måske en tur. Aftensmad indtages og aftenen bliver til nat og min dag er overstået – BUM.

Man skal være glad, for de muligheder man har, og får. Man skal gribe mulighederne når de byder sig og gøre noget for sig selv, som man ved, man ikke kan gå glip af – det gjorde jeg. Tænk engang, hvad jeg ville være gået glip af, hvis ikke jeg havde gjort det her. Lige præcis denne rejse vil være med til, at gøre mig til den jeg er og udvikler mig til at blive. Jeg har endelig oplevet det land, hvor jeg har rødder. Det land som altid har betydet utrolig meget for mig, men som jeg dybest set ikke vidste en skid om. Ja altså bortset fra alle de ting jeg har hørt gennem mit liv, og alt det jeg har læst og hørt, men nu VED jeg, hvad for et land Grønland er – det er dejligt, fjollet, skævt, bakket, smukt og fyldt med gode og rare mennesker <3

23 dage Danmark, 23 J

//Grønland