Regn, rettigheder og 9 dage tilbage.

Onsdag d. 14-10-2015

Efteråret har virkelig gjort sit indtog her i Grønland. Det blæser, regner og er koldt. Man har det bare bedst med at være indenfor – så det er det der sker. Jeg har kun haft en enkelt lektion i 8.B i dag, men hold nu op for en ro der var i dag. Alle gjorde, hvad de skulle, sad bare stille og arbejdede. Det var en ren fornøjelse – og noget helt andet end den helt umulige mandag i mandags :-(. Jeg havde en aftale med min mor om at tale sammen i telefon omkring kl. 13:30, så selvom regnvejret udenfor ikke ligefrem lokkede, måtte jeg pakke mig godt ind og drage hjem. Mine sokker var gennemblødte da jeg kom hjem, så de blev skiftet, og jeg ringede til min mutter. Det var dejligt 🙂 Jeg har fået indtaget mig noget frokost og set lidt fjerner, men så blev det altså tid til at forberede lidt undervisning i samfundsfag til i morgen. Samfundsfag er ikke lige min spidskompetence, men blot et fag jeg er nødt til at undervise i for at udfylde mine timer. I morgen havde jeg tænkt, at vi skulle snakke lidt om rettigheder. Jeg vil inddrage noget fra børnekonventionen, for det er faktisk, et krav eleverne har, eller som børn helt generelt har. De har krav på at kende til deres rettigheder, og det er også min opgave, som kommende lærer, at lade eleverne vide, hvad de kan kræve og, hvilke rettigheder de har.

Som jeg har skrevet om tidligere, er det ikke de sociale samfundsproblemer der stikker mig først i øjnene, men de er her, og bare fordi man ikke som sådan umiddelbart lige kan få øje på dem, må man ikke være naiv og tro at de ikke findes – for det gør de. I den sammenhæng er det rigtig vigtigt, at tydeliggøre de forskellige rettigheder børnene har for dem, for det viser dem dem, hvad der er i orden og, hvad der ikke er. På den måde kan man jo lære børnene at sige det højt, hvis noget går dem på. Hvis de nu er i tvivl om, om det de oplever i deres hverdag, er normalt eller ej, kan det at tydeliggøre deres rettigheder for dem, give dem den indsigt de har brug, og måske også modet til at tage kontakt til en voksen der kan hjælpe. Jeg tror helt ærligt, at mange børn på den ene eller den anden måde oplever noget i deres liv, som børn ikke skal opleve. Flere lever med omsorgssvigt af mindre eller større grad, og måske uden at vide det. Flere bliver ofte overladt for meget til dem selv, og bliver ikke støttet og hjulpet på vej gennem livet.

De skal vide, at der faktisk er voksne mennesker, der gerne vil hjælpe dem til at have det godt og trygt, og det kan viden om deres rettigheder og børnekonventionen hjælpe dem med.

Det er et tungt emne, men eftersom vi har haft et overordnet emne om ‘identitet’, hvor både fattigdom og fordomme har indgået, synes jeg dette ville være helt ideelt. Det er desværre ikke et emne jeg kan nå at komme helt i dybden med, men jeg kan starte det op og så kan de fortsætte med det når jeg er væk. Jeg har nu kun 9 dage tilbage. Jeg har ikke haft tid til at udrette mirakler, men jeg kan stå ved alt jeg har gjort. Jeg synes undervisningen er gået rigtig godt, eleverne er søde og de fleste vil faktisk godt lære noget. Der er nogle der har svært ved at finde motivationen til at lære, men de skal hjælpes på vej og det er en stor opgave. Flere får måske ikke den opbakning hjemmefra, som de i virkeligheden har brug for. Både til at komme op om morgenen, til at få lavet lektier og til at vise interesse for deres fremtidige liv og muligheder. Eleverne er på så forskellige faglige niveauer, at det godt nogle gange kan virke til at være komplet umuligt, at favne alle og give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig, men det eneste man kan gøre, er, at gøre sit allerbedste. Jeg synes, at jeg har gjort mit allerbedste, og jeg er faktisk – må man godt sige det? – ret stolt af mig selv. Jeg er stolt af, at jeg greb den mulighed, som jeg fik at tage herop, jeg er stolt af, at jeg har vist eleverne, hvem jeg er, jeg er stolt af, at trods en hård start, lod jeg ikke eleverne vippe mig af pinden. Jeg er stolt af, at jeg har fungeret som lærer i 8.B på Ukaliussaq skolen i snart 6 uger, og at jeg i dag fik at vide,, at de synes jeg er sød. 🙂 Og ikke mindst – så er jeg stolt af mine rødder, og jeg vil for alt i verden gerne vise resten af verden, hvor fantastisk Grønland og grønlænderne er. Man kan hurtigt komme til at dømme landet og folket, men landet fungere nu på den måde som det gør, og hvis grønlænderne godt kan virke reserverede og ikke så imødekommende, skal man bare huske på, at grønlændere faktisk er et genert og helt nede på jorden folkefærd <3

Det kommer jo ikke som nogen overraskelse, at jeg glæder mig til at komme hjem, at jeg savner Pede, mine venner og min familie, men forleden gik det lige op for mig, hvor meget jeg faktisk savner mit arbejde og alle beboerne. Det bliver godt at komme tilbage – de kan give mig smil på læben, som ingen andre kan 🙂

Den næste uge får jeg rigtig travlt, med gæster, en masse sociale arrangementer og at færdiggøre det hele på skolen – men jeg skal nok få tid til at skrive nogle flere indlæg inden jeg daffer hjem. Hvis man undrer sig over, hvorfor nogle indlæg måske ser lidt fjollede ud, så er det bare fordi, at jeg i går opgraderede min blog til en PLUS-blog og det har resulteret i et nyt design, der af en eller anden grund roder rundt i indlæggende og billedlayoutet 🙁

//Grønland