Så kom dagen, hvor det blev sådan rigtig virkelighed.

Dag 3 og jeg er ved at vende mig til tidsforskellen

Mandag d. 7/9-2015.

I dag har jeg været i Nuuk i tre dage. I går vågnede jeg op til flere gange mellem kl 04 og 8:30 – jeg var stadig på dansk tid. Da jeg efter at have vendt og drejet mig i over fire timer, stod jeg op. Jonas var taget på fisketur i sin båd, og Arnajaraq og Aviana(deres barnebarn) sov stadig. Jeg smuttede stille ned i stuen og tændte fjerneren. Op ad dagen havde Arnajaraq og jeg aftalt at gå en tur over til skolen hvor jeg skal arbejde de næste mange uger, bare så vi var sikre på, at jeg ikke ville fare vild på vej derover i dag. Det regnede og var koldt. Efter at have set skolen tog vi en bus ud til én af Arnajaraqs veninder der med sin mand havde sølvbryllup til kaffemik. Igen blev jeg mødt af søde mennesker, en dunst af fisk i alle afskimageygninger og et overvæld af kager. Og nu er kager jo virkelig en svaghed for mig, så for ikke at komme til at ligne en stor bolle når jeg kommer hjem, må jeg altså prøve at holde mig lidt i skindet, for kager – det kan de satme lave 🙂 Til kaffemik er der, som nævnt i et tidligere indlæg, også store mængder mad. Jeg fik derfor smagt rensdyr, og hey! det smagte virkelig godt. Nå, men efter endt kaffemik tog vi en tur i Brugseni og handlede. Her fik jeg et lille indblik i priser, og kartoflerne er virkelig dyre her. 39,95 for 2kg.

Vi vendte snuderne hjemad i bus – en busbillet, uanset hvor man skal hen, koster 15,-

Arnajaraq havde fået et opkald fra Jonas – han havde fanget en stor havkat og en sæl. At fange en sæl sker ikke hver dag. Faktisk måske kun énimage gang om året. Så til aften, søndag, fik jeg smagt havkat og det faldt virkelig i min smag👍 Vi fik en god sludder i køkkenet og ellers bare slappet af.

 

I dag var dagen, hvor jeg skulle have min første dag på Ukalisusaq skolen. Skolen ligger omkring 1km. fra hvor jeg bor. Jeg tog lidt tidligere afsted for at ville tage et smut ind forbi skolelederen og sige dav, m men hun er der slet ikke i øjeblikket, så jeg blev vist ind på lærerværelset for at vente på Louise, min praktiklærer som også er klasselærer i 8.b. Louise og jeg mødtes og fik en kort snak og en kop kaffe inden næste time startede. Fuld af forventning, traskede jeg op på 1. sal, hvor 8.b har klasseværelse. Eleverne ventede spændt og var virkelig søde og imødekommende. De kunne næsten ikke vente med alle deres spørgsmål og vi faldt fint i hak. En stak søde, lidt uregerlige og friske teenagere, det var hvad de var. I den første uge her observerer jeg og lærer eleverne bedre at kende og de mig 🙂 skolen er én lang bygning med stueetage og 1. sal så det er svært at fare vild. Her i Nuuk får eleverne gratis mad i skolen og lærerne sidder i kantinen og spiser med dem. Det prøvede jeg i dag og det var rigtig hyggeligt. Klokken blev 13:30 og skoledagen var slut. Louise og jeg fik en snak om alt og intet. Jeg har rimelig frie tøjler og det bliver så fedt at komme rigtig igang.

Da jeg gik fra skolen tog jeg en omvej forbi Brugseni og hjem, og igen farede jeg ikke vild en eneste gang.

Nu har jeg været på Grønlandsk tid siden fredag og jeg er så småt ved at vænne mig til det.

Klokken her er lige nu 23:13 og jeg kan sove længe i morgen, så jeg ser lige lidt dårlig tøsefilm – for jeg skal ikke tidligt op i morgen 🙂

 

I derhjemme sover allerede – fortsat god nat.

 

//Grønland

image

2 kommentarer

  • Jane Hansson

    Hey Krisser;-)
    SÅ hyggeligt at læse din blog, dejligt du er vel landet, glæder mig til at følge dig, jeg skal have besøg af Pernille om lidt til en gang massage skøøøøønt.

    Glæder mig til at følge dig
    Knus Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Grønland

      Hej Jane 🙂 Ja det tog jo sin tid, men nu er jeg her og har det godt.
      Men tak fordi du vil følge lidt med. Ihh du må hilse hende fra mig så 🙂

      Vi snakkes – stort knus tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så kom dagen, hvor det blev sådan rigtig virkelighed.