Jeg er blevet snydt for thaimad på en søndag. KATASTROFE!

Mandag d. 5-10-2015

Så blev det pludselig mandag, og det er næsten en uge siden sidste indlæg. Den ene dag tog den anden – jeg beklager 🙂

Jeg ved slet ikke, hvor jeg lige skal starte.

Jo, altså vores wifi kom tilbage. Det var slet ikke i udu, vi havde simpelthen opbrugt vores kvote – jeg tror jeg var mest ansvarlig, og derfor måtte jeg også til en hæveautomat, så jeg kunne spæde lidt til – det synes jeg var på sin plads 🙂

Sidste uge var præget af flere møder på skolen. Både tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag var jeg bundet til en stol, til møder der måske ikke har det mest relevante indhold for mig, men ikke desto mindre fik jeg et godt indblik i, hvordan tingene også gøres her. Struktur og planlægning er ikke deres aller stærkeste side. I uge 42 har planen hele tiden været, at vi skulle have to dage om ‘min fremtid’ med fokus på elevernes muligheder efter endt folkeskole. Så derfor ville der ikke være noget undervisning de dage, og det har jeg jo taget højde for i min lektionsplan for den resterende tid. Det blev så lige ændret til mødet torsdag grundet, at man ikke havde sørget for at få godkendt lærernes timer/skema til formålet, før dagene var planlagt. Så nu skal der være undervisning de to dage alligevel, og det betyder at jeg må bruge lidt tid her i min ferie på at få lavet om i min lektionsplan.

 

Torsdag var den gal med min mave igen, og jeg måtte melde mig syg fredag. Dårlig stil – lige op til efterårsferien, men sådan var det. Fredag eftermiddag gik det lidt bedre, og jeg havde egentlig bare fokus på at blive frisk til lørdag. For lørdag skulle jeg til festival, hvor både Dizzy Mizz Lizzy og Small Time Giants skulle spille, og jeg havde glædet mig. Jeg vågnede lørdag og var på toppen – sådan 80% af tiden, og de sidste 20% ignorerede jeg. Planen var at vi skulle spise middag jos Lillys kollega fra Danmark, Stine, og jeg havde lovet at lave dessert. Så jeg dragede ud i det fine solskin for at handle. På vejen blev jeg stoppet af en dame i kørestol og hendes kammerat. Hun ville vise mig en lille figur, der var lavet af fedtsten. Jeg ved selvfølgelig godt at de ville sælge mig den fine lille tingest, men de var så søde og imødekommende. De fortalte mig om hvad de laver til hverdag, hvordan de har det og hvorfor hun sad i kørestol. Jeg har hele tiden haft planer om, at ville købe små ting med hjem til minde om min tid her så, hvorfor ikke købe af nogle der faktisk er dygtige til deres håndværk, og også har brug for de ekstra penge, i stedet for at gå i en butik?! Jeg hævede penge – 50,- mere end de skulle have, men jeg synes de skulle have sig en ekstra kop kaffe. De lovede mig højt og helligt, at de nok skulle dele pengene. De viste mig de sten der bruger til at lave figurerne, forklarede mig hvordan man gør osv. De var virkelig søde, og de ønskede mig en dejlig dag, og de håbede på at se mig igen.

Lørdagen blev rigtig god. Vi fik dejlig mad, god vin og daquries 🙂 Koncerterne var møg gode, der var tusinder af mennesker og vi fik danset og sunget og drukket fint med fadøl. Det var en dejlig aften. Lige hvad jeg havde brug for. På vej hen til koncerterne oplevede jeg et smukt syn. Oppe på den mørke frosne nattehimmel fløj der meget fint og stille op mod 50-60 rislamper, evt sendt op til et bryllup. Og ikke nok med det, lyste nordlyset op lige over os og de to ting klædte hinanden.

 

I går var jeg bare træt. Træt hele dagen og ville bare gerne ligge på sofaen. Og det var også det eneste jeg lavede 🙂 det var dejlig. Jeg havde lørag sørget for at købe cola zero og Ben&Jerry’s. På tv2 kørte der programmet ‘Størst’ hele dagen og det var godt. Jeg er vild med Peter Ingemann. Han er er en god kombi af en svigermors drøm, en kylling, en komiker og en hjertevarm, nysgerrig og imødekommende mand. Ingen gad at lave mad til aften, og jeg havde virkelig lyst til thaimad. Jeg har én gang før smagt Panang kylling fra den lokale thaibiks, og den var altså god. Så kursen gik mod thaibiksen i voldsom kulde. Jeg havde pakket mig godt ind, men blev slemt skuffet, da jeg endelig nåede frem. De sælger ikke mad om søndagen – SÆLGER IKKE MAD OM SØNDAGEN?!?!? Det giver jo ingen mening. Jeg kunne næsten ikke tro de,t og havde heller ikke på daværende tidspunkt lyst til at acceptere det… Men det blev jeg nødt til. Vendte indebrændt om på hælen og gik småfornærmet hjemad igen. Det blev til en frysepizza i stedet. Godt nok ikke så tæt på thaimad, men man skal ikke undervurdere en frysepizza. Dem med bolognese med ekstra tilføjet ost, er på de helt rigtige tidspunkter ret gode 😉

Jeg blev i sidste uge spurgt om jeg havde lyst til at være en slags kontaktperson for de nyankommende praktikanter fra Odense. Og det viløle jeg meget gerne. Jeg har skrevet lidt med dem, og de kommer i morgen. De havde klart nok spørgsmål om, hvordan skolen er, hvordan  eleverne er, og om der er ting de SKAL have med, ting som jeg har savnet osv. Jeg har tilbudt at vise dem lidt rundt i byen, så det skal vi nok i løbet af ugen. Jeg var lidt hurtig- for jeg tænkte at hvis nu én af dem ikke røg selv, så kunne én af dem måske tænke sig at købe en karton af min dårlige vane med – og det ville den ene godt. Jeg glæder mit til at møde dem, og til at dele ud af min viden.

Men i dag skal jeg mødes med en af de danske lærere fra skolen, Susanne. Vi skal ud at gå en tur og måske få noget kaffe. Det bliver så hyggeligt.

Med dagen i dag er der 19 dage til jeg kommer hjem. Det er ret vildt, at tiden pludselig fløj sådan afsted. Jeg skal opleve så meget som muligt i min tid jeg har tilbage.. God dag derude 😉

//Grønland