Det at give roser, kan betyde to ting. Kærlighed til min Mulle!

Tirsdag d. 22-12-2015

I går var jeg et smut forbi min veninde Mia og hendes smukke baby, Nynne med en gave til Nynne. Hun er knap 4 måneder gammel og har slet ingen idé om, hvad alt det her julehalløj er. Men uanset hvad så skal Nynne absolut ikke snydes for en gave af moster Krisser.

Mia er alene med Nynne, men du hører hende aldrig brokke sig over noget. Mia klarer det hele så pisse flot. Hun har overskud og er altid glad. Hun har tid til at sludre selvom Nynne måske ikke viser sig fra sin gladeste side. Jeg har da været på besøg nogle gange, hvor Nynne har været ked af det, sur eller bare utilfreds med et eller andet, men Mia smiler bare og prøver at forklare Nynne at hun altså lige skal slappe af. Selvom Nynne skriger ind i ørerne på Mia, og jeg sidder og bliver en smule stresset, så kan man på ingen måde mærke på Mia, at hun bliver lidt presset over sin sure baby. Jeg beundrer Mia og hendes overskud som nybagt mor.

Mia kom en januardag på besøg, da jeg boede i Galgebakken. Jeg var igang med at røre en tunsalat sammen til min frokost, og Mia står og holder mig med selskab så længe. Jeg var netop kommet hjem fra fem dage i Irland, og vi havde ikke fået set så meget til hinanden efter nytår, så der var masser at tale om. Mia siger pludseligt, at hun har noget hun skal fortælle. “Jeg er gravid”. Min måde at reagere på har vi grinet af mange gange siden. Jeg forbliver i min rolle som tunsalatrører, og ved ikke helt, hvad jeg skal sige. For jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med, at år 2015 var året, hvor min bedste veninde skulle blive mor. Jeg kan ikke få fremstammet en korrekt og flydende sætning, men siger bare; “jamen hvorda… hvor.. men hvad… øhhh, okay.. skal jeg sige tillykke?” 🙂 Vi grinede, og jeg må indrømme, at Mia tog min reaktion meget pænt. Da Mia forsikrede mig om, at jeg skulle være glad og sige tillykke, blev jeg glad, og jeg knuskrammede hende. Min Mulle skulle være mor – hvor vildt. Jeg måtte ikke sige det til nogen, og det har jeg stadig ikke helt tilgivet Mia 🙂 ha ha ha – at skulle rende rundt med en sådan hemmelighed helt for mig selv, var vel nok ikke det fedeste eller nemmeste. Men så klart – ingen skulle høre nyheden fra mig, det kunne jeg sagtens love. Tiden gik og Mias mavse blev større og større. Vi opdagede dog et større ‘problem’. Jeg ville måske ikke være hjemme når babyen kom til verden, for jeg skulle afsted til Grønland d. 4. september, og Mia havde termin d. 10. september. Puha for en mavepuster. Mia og jeg har været veninder i rigtig mange år, ja vi har faktisk kendt hinanden, siden vi var helt små, men blev sådan rigtig tætte veninder da vi var omkring de 15 – med en hurtig hovedregning bliver det så til 14 år til næste år. Så tanken om måske ikke at være i landet når Mia skulle føde, kunne gøre mig helt trist. Midt i graviditeten blev der luftet en mulighed, som gjorde at jeg måske ville nå at opleve Mias baby inden jeg skulle til Grønland alligevel. Et planlagt kejsersnit bliver nemlig normalset foretaget omkring 10 dage før termin. Vi regnede os hurtigt frem til, at Mia så ville blive mor d. 31. august. Vi, eller nok nærmere mig, kunne ikke helt lade være med, at heppe på den mulighed. Mia var dog ikke helt sikker på, hvordan hun havde det med, hvis det i sidste ende blev besluttet at kejsersnittet ville blive en realitet.

Men kejsersnittet blev den endelige beslutning, og Mia havde haft tid til at vænne sig så meget til tanken, at hun faktisk blev glad. Glad fordi at jeg så ville nå at møde den lille prinsesse, inden mit kolde eventyr startede. Nynne kom ikke til verden helt uden problemer, men hun kom og hun var, og er stadig perfekt. Mia klarede alt virvarret så flot, og jeg har aldrig set hende stråle så meget før. Selvom hun var træt og overvældet, så var hun så smuk og stoltheden lyste ud af hendes øjne <3

Jeg gik ‘glip’ af Nynne live de første to måneder af hendes liv, men fulgte med via facetime og facebook. Efter jeg er kommet hjem, er Nynne og jeg blevet gode venner. Vi tager ofte en sludder om alt og ingenting, og jeg elsker hende himmelhøjt.

Jeg kan huske en dag i Grønland, at jeg facetimede med Mia og Nynne, og der var noget der var anderledes, men jeg kunne ikke helt finde ud af hvad. Jeg kan huske, at jeg sad på trappen i det hus jeg boede i, og vi snakkede vel nok sammen en times tid. Efter samtalen slog det mig. Mia havde aldrig har været så smuk før. Hun strålede trods ganske få timers sammenhængende søvn. Hun virkede rolig og lykkelig.

Som sagt er Nynne snart fire måneder gammel. Hun aner slet ikke, hvor meget kærlighed hun er omringet af, men det er vi flere venner og veninder, der nok skal sørge for, hun kommer til at vide, når hun bliver ældre. For nogle uger siden var vi til julehygge hos min veninde, Sofie. Da Mia var gået, kom vi til at snakke om, hvor super god Mia hun er. Og ja det virker fjollet, at det ikke blev nævnt, da hun var der, men ofte glemmer vi mennesker, at fortælle folk om de positive ting vi tænker om dem. Mia – jeg har sagt det til dig før, men nu siger jeg det igen. Du er smuk og du klarer simpelthen det hele så flot. Og du skal vide, at mange er enige med mig, og at vi er stolte af dig. Du må love mig, at du aldrig tøver, hvis du har brug for en hjælpende hånd <3 Jeg elsker dig Mulle og jeg elsker Nynne. God jul til mine yndlingspiger i Blokken 🙂

//Grønland