Drømmer jeg mon nu?!!!

Onsdag d. 23-9-2015

 

For mit vedkommende er det stadig onsdag, klokken er 22:37, og jeg sidder i lænestolen i stuen, og ser fjerner.

Der flyver tusinde tanker rundt i mit hoved hver evig eneste dag. Det er det der sker, når man sætter sit normale liv og hverdag på standby. Det sker nok ikke kun for mig, men for alle der har siddet eller sidder i samme situation som mig. Det er både tanker om de drømme jeg drømmer om natten, som jeg har fortalt om tidligere, og tanker om livet og alle de mennesker jeg sætter stor pris på i mit liv og alt det jeg er alt for dårlig til at sætte pris på i hverdagen. og Sjovt nok var der, efter at jeg i nat igen drømte nogle mærkelige drømme, et indslag om drømme og drømmetydning i ‘Aftenshowet’. En mand, hvis navn jeg ikke husker, har skrevet og udgivet en bog om lige netop dét – at tyde drømme. Nogle mener nok, at det er noget pjat, altså at man kan tyde noget ud fra sine drømme, men jeg har flere gange i mit liv undret mig meget over mine drømme.

Kender i ikke det, at man drømmer om en person, som man ikke har så tæt på længere, eller ikke har set i 100 år, og pludselig ser man dem relativt kort tid efter, at man har haft drømmen, eller bare at man drømmer noget, som er helt ude i hampen? Min veninde, Mia, er den bedste til at genfortælle sine drømme, og hun har altså haft nogle vilde nogle af slagsen. Noget jeg altid ærgrer mig over er, at jeg ikke får skrevet mine drømme ned, så jeg på et senere tidspunkt kan hive dem frem og tyde dem, for op ad dagen er de helt væk fra min hukommelse, og jeg står tilbage med en mærkelig fornemmelse i kroppen. jeg vågner tit midt i en drøm, tænker nogle sekunder, at det må ikke være slut endnu og så lægger jeg mig til, at sove og håber på at drømmen fortsætter – og det sker faktisk ofte.

Jeg elsker at drømme – både når jeg er ved bevidsthed og når jeg sover tungt. Drømme er for mig lig med fantasi. Og når jeg nu er blevet 28, og ikke er et barn længere, er det fedt at vide, at fantasien ikke fejler noget.

Men hvor kommer de her besynderlige drømme fra? Hvorfor popper der pludselig et menneske op i min drøm, som jeg aldrig rigtig har haft nogen relation til, eller som jeg ikke snakker med længere? Hvorfor dør mine kære i mine drømme? Hvorfor kan drømme ikke nogle gange bare være virkelighed?

Jeg har før haft to rigtig triste drømme. Den ene handlede om min sis, Kiki, som døde fordi hun rørte ved et elskab (sjovt at hendes kommende mand er en habil elektriker, hvis man altså kan være habil til det :-)), og jeg vågnede med tårerne fossende ud af mine øjne. Jeg kunne ikke falde i søvn igen før end, at jeg havde været inde på hendes værelse for, at se at hun havde det godt – og var i live. Og så var der en anden gang, hvor jeg drømte, at jeg mødte én af min fars brødre, som fortalte mig, at min far var død og, at de havde begravet ham ude bag ved mine forældres have i græsplænen. Jeg brød fuldstændig sammen, skyndte mig hjem og begyndte at grave min far op igen. Pludselig satte han sig op i graven og sagde; “ha ha det var bare for sjov.”

Hvorfor??

Ja altså min tanke om dette indlæg var egentlig bare at fortælle, at jeg tænker meget, meget mere end jeg plejer og det er VIRKELIG meget. Jeg har stadig 29 dage tilbage i Nuuk, og de skal for filan nydes – med og uden alle de tanker. Men er det så galt at tænke? Måske jeg bliver helt skør, og måske jeg faktisk kommer til at drømme om alle mine tanker og hele dette indlæg i nat!!!!! 🙂 GODNAT. SOV GODT, DRØM….. øh meget! 🙂

 

//Grønland