Hue, vanter og broccoli der må være i særklasse

Torsdag d. 10-9-2015

Hmm – her i Nuuk har vi i dag 6 grader. Solen skifter imellem at titte frem og gemme sig bag skyerne. De sidste to dage har vi haft det fineste vejr, jeg har oplevet her indtil videre.

I går var jeg inviteret hjem til Lilly til lasagne og hygge. Hun og hendes søn bor i en fin tre-værelses lejlighed lidt herfra. De havde den fineste udsigt, og jeg må indrømme, at jeg er en anelse misundelig på, at de kan vågne op til det hver evig eneste dag. De gav sådan en ro at sidde der og kigge ud af vinduet. Høje bjerge der strækker sig langt ud i horisonten, små og store forskellig farvede træhuse og både der ligger på rad og række. I går var det så klart i vejret, at jeg kunne se isblokke i vandet.

For da jeg havde fri fra skolen, gik jeg en lang tur udstyret med hue, vanter og prof. kamera. Jeg var så klar til at udforske lidt af byen, se noget vand og få nogle gode billeder. Jeg havde en god tur – billederne bliver lagt op i mit album på facebook, der hedder ‘Grønland’. På veejen hjem måtte jeg lige en tur i ‘Brugseni’ og handle lidt ind. Da jeg står og kigger på rugbrød, hvilket er ret pebret i prisen, får jeg øje på datomærkningen, hvor der står 09.09-2015 – og her kommer jeg i tanker om, her mit i mit eventyr, at min nevø, Storm, har fødselsdag – han bliver 6 år. Jeg ville skynde mig hjem så jeg kunne nå at videotelefonere.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg står ved kassen og skal betale, og pludselig begynder alarmen at bippe. Jeg kigger rundt og finder ua af at det er mig. Min rygsæk bliver åbnet, flere ansatte kommer til, jeg prøver – uden tasken- at gå igennem, men intet bipper. Jeg stopper op og afventer lidt hvad personalet har tænkt sig. Jeg siger flere gange at jeg intet har i min rygsæk, andet end papirer, og at de gerne må kigge. Den mandlige ansatte tøver lidt, holder lidt fast i min taske, men tjekker ingenting. Damen i kassen kigger også bare forvirret på, som nu også er forvirret. Jeg beder om at betale, og spørger, hvad jeg skal gøre nu. Hun ser undrende på mig, som om at jeg skulle vide det. Varehuschefen kommer, tager et hurtigt kig på mig og siger at det er fint 🙂 Her står jeg, 10 min senere og det går op for mig at jeg jo ikke er i Danmark og at alt gøres på en anden måde end derhjemme. Jeg skynder mig at pakke mine varer og går i rask tempo hjem. Jeg får fat i Storm, synger fødselsdagssang og sludre lidt om gaver og muffins. Storm havde besøg af sin farfar og bonusfarmor – så dem fik jeg også hilst på. Det var dejligt lige at se drengene og min sissi <3

I dag stod jeg op 6:45 og havde en rolig morgen inden job. På skolen har eleverne allerede vænnet sig til at jeg er der. De har haft test i engelsk i dag, og de henvendte sig også til mig for at få hjælp, hvilket har været fedt.

 

Nu sidder jeg herhjemme med tykke sokker, og har lidt ondt af mig selv, da jeg er lidt sløj. Arnajaraq og Jonas er taget på sejltur, så jeg har huset for mig selv til søndag. Jeg er ved at forberede aftensmad og skal bare hygge med fjerner og te under dynen 🙂

Det er snart ved at være godnat for jer derhjemme – så godnat.

//Grønland