En hardcore uge, energibombe og handyman-projekter :-)

Liebster Blog Award – og mitkoldeeventyr er blevet nomineret :-)

Onsdag d. 13-04-2016

Skærmbillede-2016-04-09-kl.-18.12.31

Så for sivans!!!!! Så så man lige mitkoldeeventyr blive nomineret til en beskeden award – Liebster blog award. Awarden er for upcoming blogs, og på den måde kommer der mere fokus på de mindre blogs, men for mig, som er forholdsvis ny blogger, får det også mine øjne op for andre blogs, og hvad andre blogger om.

Den blogger, der har nomineret mitkoldeeventyr, er Stephanie. Stephanie er indehaver af bloggen globetrotting. Jeg må erkende at jeg ikke har stødt på Stehanies blog før, men jeg skal da lige love for, at det netop er formålet med denne award.

Jeg har nemlig fået øjnene op for en helt fantastisk blog – for gæt engang; Stephanie skriver om det at rejse, om livet og mødet med andre landes kulturer. I love it. For dem, som læser med her på bloggen, og som kender mig bare lidt, ved at det at rejse også er min passion. Om det så er for at arbejde, for nydelse eller oplevelser – ja, så tager jeg gerne afsted til andre himmelstrøg end de danske.

Jeg har selv arbejdet som rejseleder for år tilbage, og jeg har altid fundet det enormt spændende at kaste mig ud i nye udlandseventyr. Det er også på den måde, at min lille blog blev til. Der var det nemlig tid til M-I-T-K-O-L-D-E-E-V-E-N-T-Y-R – Grønland.

Men jeg siger Stephanie et ydmygt tak for nomineringen 🙂

Der er lidt regler koblet til Liebster Blog Award, og de lyder således:

– Du skal takke den blogger, du fik nomineringen fra
– Vise Liebster Blog Award logoet på din blog
– Besvare de 11 spørgsmål, som du har modtaget af bloggeren, der nominerede dig
– Skrive 11 selvvalgte facts om dig selv
– Nominere 11 nye bloggere (med 1000 følgere eller derunder)
– Lave dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede bloggere skal svare på

Nå, men jeg skal altså svare på 11 spørgsmål fra Stephanie:

1. Fortæl om din blog  – Mitkoldeeventyr blev til, da jeg i september 2015 drog til Grønland – nærmere betegnet Nuuk – i udlandspraktik som led i min uddannelse som folkeskolelærer. Jeg ville dele alt fra glæder, glædestårer, sorger, kedelige grå triste dage til sjove oplevelser, familiære tilknytninger, mad osv osv osv. Bloggen fortsatte på opfordring fra nogle af mine læsere:-)

2. Hvad vægter du højest hos andre bloggere? – Jeg vægter enormt højt, at jeg kan fornemme, hvilken person der sidder bag skærmen og bag bloggen. At jeg kan mærke en autencitet og en vilje og lyst til at skrive og dele noget privat. Om det så er boligindretningsfiduser, mode, rejseoplevelser eller hvad – så skal det bare være sjovt og oprigtigt.

3. Hvilken type blogs læser du ikke? – Hmm, Jeg vil helst ikke fornærme nogen, men jeg læser ikke med på blogs, der handler om det der fænomen med at være ”My little pony”-udklædt eller blogs, der omhandler krybdyr 😛

4. Hvor drømmer du om at rejse til? – Puha – jeg elsker jo at rejse, så jeg kan ikke sætte en finger på kun én destination. Jeg vil utrolig gerne genopleve New York, men drømmer også om en tur med kæresten til enten Italien, Portugal eller Mallorca. Thailand eller et andet asiatisk land ville heller ikke gøre mig noget 🙂

5. Hvem ser du op til? – Jeg ser op til min mor, mutter, men det tror jeg nu godt, at hun ved <3 Min mor er den sejeste i verden. Hun er hønemor, hun er skrædder, hun er kok, hun er entertainer og alverdens andre ting. Min mor styrer. 4 børn, 4 svigerbørn, mand og 6 børnebørn!

6. Hvad er det vildeste, du har prøvet? – Det var sgu nok at tage springet og tage til Grønland helt alene. Jeg har rejst alene før, men at komme til Grønland har været en drøm hele livet. Så det var noget helt specielt og ret så syret, da jeg pludselig stod der og havde grønlandsk jord under mine fusser 🙂 Wow!

7. Hvor kunne du aldrig finde på at rejse hen, og hvorfor? – Jeg kunne aldrig finde på at rejse til Kina. Kina er for stort, for vanvittigt, og så spiser de altså nogle meget mærkelige ting. I Kina taler de mærkeligt, går med noget for munden, og så må man ikke have søskende der!

8. Hvilke blogs læser du? – Nu handler den her award jo om små upcoming blogs, men jeg vil gerne nævne nogle af de lidt større blogs, jeg læser med på. Jeg læser med på Twinpeaks, louisesmadblog og rockpaperdresses.

9. Hvilken bog har du sidst læst? – Hmm, var det ‘Journal 64’ jeg lige fik slugt færdigt der – det tror jeg vist nok. Det er den 4. bog i rækken af Jussi Adler-Olsens serie om Carl Mørck og ‘Afdeling Q’. Jeg sluger det råt 🙂 Den første bog, ‘Kvinden i buret’ læste jeg vel for godt og vel 7-8 år siden..

10. Beskriv din drømmedate – Mig og min mand på ferie under varmere sydlige himmelstrøg. Vi slentrer ned af havnepromenaden og sludrer og får en kop kaffe. Lige der husker jeg hvor priviligeret og elsket, jeg er, og hvor meget jeg elsker livet <3

11. Hvad glæder du dig mest til i 2016? – At jeg bliver færdig som dansk- og engelsklærer, at min søster skal giftes i maj, at jeg skal på festival, i Lalandia, til et bryllup mere og alt derimellem 🙂

11 facts om frøken Kristina Jønsson 🙂

De første 6 kan i læse om i dette indlæg. Dem skrev jeg nemlig tilbage i januar – og så sparer jeg da lidt plads på det ;-P

7. Jeg bliver ret så ‘cranky’, når jeg er træt om aftenen – det kan min kæreste nok skrive under på. Ingen krav skal stilles til mig efter kl 22 😛

8. Jeg har en virkelig mærkelig humor. Jeg tror kun, der er et enkelt menneske i verden, der er 100% med på min humor – det er min bedste veninde, Mia 🙂

9. Jeg købte i november 2014 min første helt nye iPhone – en iPhone 6.

10. Jeg smadrede så skærmen på min – på daværende tidspunkt – 1 måned gamle iPhone 6. Jeg var gal på mig selv dagen efter.

11. Min kæreste var min rigtig gode ven i 11 år, før vi blev kærester.

Så kom i lige med bag facaden for et ganske øjeblik.

Mine spørgsmål til mine nominerede:

  1. Er du mest til kaffe eller the?
  2. Hvorfor startede du din blog?
  3. Hvilken blog/blogs følger du selv med på?
  4. Har du en instagram-profil?
  5. Hvad tog du sidst et billede af – be honest?!
  6. Hvorfor tror du, at din blog blev nomineret?
  7. Hvis du kunne lave én ting om fra din fortid – hvad skulle det så være?
  8. Hvad er dine ønsker og drømme for 2016?
  9. Er der noget, du er virkelig dygtig til?
  10. Er du nogensinde kommet rigtig til skade? – hvordan?
  11. Hvilken slags blog gider du ikke at læse?

Mine 11 nominerede

globetrottingRika EdelgrenCilles UniversKiss Kiss Bang BangSimone BjerregaardSejlerpigenMitetogaltNikolinemorCharlottekc  Thecoffeediary Rostedraw

 

Endnu en gang takker jeg for nomineringen. Nu er det altså godnat. Så…. GODNAT 🙂

//Grønland

2 kommentarer

  • Tusind tak for de fine ord og fedt, at du var med på legen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Grønland

      Velbekommen, Stephanie. Det var en fornøjelse at gå på opdagelse på din blog, og jeg håber da også, at du en gang imellem vil kigge med på mitkoldeeventyr 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hardcore uge, energibombe og handyman-projekter :-)