Gensynsglæde, kanelsnegle og venindekærlighed – en dejlig weekend.

Mandag d. 30-11-2015

Hvad, hvem, hvor? – ja dig – hvem mig – dig der sidder ude bag skærmen. Har du haft en god weekend?

Min weekend er forløbet ganske fint. Jeg var på arbejde fredag aften. Da jeg fik fri kl 23, kastede jeg mig ind i min bil, farede til Vanløse og skiftede tøj. Som jeg skrev om i mit forrige indlæg, så kom min veninde, Sarah, hjem fra 6 mdr. i Thailand fredag. Hende og flere venner sad på Wessels kro inde i centrum og drak en velkommen-hjem-øl, og jeg kunne ikke bære, ikke at skulle sige hej og kramme på hende samme dag, som hun var kommet hjem. Så jeg tog til metroen til Kng. Nytorv og vandrede ned gennem strøget og pilestræde, side om side med mange glade julefrokostgængere.

Gensynsglæden var stor og vi krammede og krammede 🙂 Sarah er endelig hjemme, og det var som om, at jeg havde set hende dagen før. Vi fik sludret og jeg fik en enkelt øl. Pede havde drukket øller siden kl. 17-ish med sine kollegaer, og var pænt bedukket og i vældig godt humør. Min mand havde enten savnet mig, som en hundehvalp savner sin ejer efter en arbejdsdag, eller også var det hans promille på den ulovlige side af, hvad en bilist må kører med, der talte – jeg blev i hvert fald overdynget med kys og kærtegn, men jeg brokker mig skam ikke 🙂

 

Lørdag var en dejlig dag. Pede og jeg hyggede på hjemmefronten og vi hentede pizza, burger og pommes frites. Vi puttede på sofaen og havde stearinlys og fjerneren tændt. Pede kiggede på et tidspunkt på mig med en bævende underlæbe og ordene; “Jeg vil gerne have kanelsnegle”, kom ud af hans mund. Jamen hvis det var, hvad manden ville have, og det der kunne redde hans tømmermandsbefængte krop, så skulle han da få det. Jeg stavrede i fakta (som ligger 80 m. fra vores opgang) og handlede ind. Jeg kommer op og skal igang, men hvad har jeg glemt – æg! Pede kunne lige overkomme at daffe i fakta efter æg, og kommer glad op, og jeg kunne endelig blive færdig. Men jeg åbner skuffen for at fange et stykke bagepapir, men hvad mangler – bagepapir!!! Jeg går endnu en tur i fakta og får købt ligepræcis det, og et par andre småting. Nu må jeg sgu da være helt klar til at få de små dejboller med kanel i ovnen. Og det skete såmænd. De blev altså virkelig gode. Lune kanelsnegle lige taget ud af ovnen – mums.. Jeg har lovet en vis herre, som tilfældigvis er den samme mand jeg deler seng med, ikke at røbe hvor mange kanelsnegle han den eftermiddag/aften fik destrueret. Måske, hvis i er heldige, han selv vil kommentere for jeres nysgerrigheds skyld, hvor mange det blev til???!! 🙂

Lørdag aften havde jeg en aftale med min veninde, Trine-Emilie, hjemme hos hende. Jeg kan næsten se hendes altan fra vores køkken. Trine-Emilie havde lavet dejlig mad og skænket rødvin op. Vi hyggede, og vi snakkede i stearinlysenes skær og fik hældt godt med rødvin indenbords – og det blev vist også til en enkelt, eller måske egentlig to irish coffees.

Trine-Emilie er én af mine tætteste veninder og vi elsker simpelthen hinandens selskab. Vores venskab er snart 5 år gammelt, men vi napper nemt 5 år mere. Vi har engang været underbo/overbo, da jeg boede i Vanløse for nogle år tilbage. Trine-Emilie har fortalt mig, at hun den dag jeg rendte op og ned ad opgangen med flyttekasser, havde luret på mig gennem dørspionen, og var blevet enig med sig selv om, at vi en dag skulle være veninder. Måden vi blev det på, var ret så tilfældigt og var tæt på at blive en dyr affære. Jeg stod nemlig i badet med håret skummende ind i shampoo, da det pludselig banker på døren. Afløbet var stoppet, og vandet var begyndt at sive ud under døren og dermed ned gennem gulvet og gennem loftet hos underboen. Den underbo var Trine-Emilie. Hun stod og bankede på døren, og var forvirret over hvad der skete. Det var såmænd bare mig, der en kold februardag havde brug for et langt varmt bad. Da det gik op for mig, hvad det hele gik ud på, hoppede jeg ud af badet med shampoo i håret og sæbe steder, hvor det ikke er rart at have sæbe siddende alt for længe. Et håndklæde om håret og en morgenkåbe om kroppen – sådan mødte jeg Trine-Emilie for første gang. Vores venskab er stærkt, trygt og sjovt. Hun er fjollet, umiddelbar, sød, en følelesesmus, markant, kreativ og simpelthen dejlig. Vi er lig på mange punkter, men giver også noget til hinanden. Vi kan lide kaffe og gåture, vi kan lide cigaretter og vin, vi kan lide musik og kreativitet – og vigtigst af alt – så kan vi utrolig godt lide hinanden <3 Min søde mussi.

Søndagen brugte jeg på nogle timers arbejde, og ellers bare hygge i hytten med Pede. Eftersom vi ikke havde tid til at fejre min veloverståede eksamen torsdag, havde vi aftalt, at det skulle vi gøre søndag. Vi dimsede rundt i søndagstøj og menuen stod på culottesteg med hele pivtøjet – kartofler stegt i smør på panden med persille, friske bønner med bacon og en omgang Erics saucer bearnaise. Hold nu bøtte det smagte som englene synger. Stegen var mør og vi kunne næsten trille over til sofaen bagefter. Vi havde nemlig aftalt at se ‘Sorg & glæde’ – en film af og om Nils Malmros og den store tragedie der indfandt sig i hans og hans kone liv for mange år tilbage. Den var smuk og rørende og ikke mindst en sand kærlighedsfilm. Jeg havde ikke fået sovet rødvinen helt ud af kroppen fra lørdagen, så da filmen var færdig, kunne mine øjne ikke holde sig åbne mere end 5 sekunder ad gangen.

Godnat blev der sagt og jeg drog så fint ind i drømmeland.

Om et par timer skal vi afsted til Albertlund, hjem til Pedes forældre – vi skal til mandagsmad, som er en tradition i Pedes familie. Denne gang står menuen på flæskesteg med alt, hvad der dertil hører, og jeg glæder mig.

Nu er jeg kommet fint igang med at blogge lidt igen, og jeg er vild med det. Jeg har tusinde ting på hjertet og jeg deler dem gerne med jer, jeg skal nok bare lige have modet 😉 Bær over med mig – det skal nok komme.

Hav en fortsat munter mandag.

//Grønland