Det handler lidt om hemmeligheder og laaaange køreture😉

To af de små og spændende ting i vente:-) Freitags-hygge og lidt om nytår og jul.

Fredag d. 06-01-2017

miii2

Så gik tiden lige med at være blevet hundevapse-mor 😛 Ja og tiden går faktisk stærkt, så nu forstår jeg, hvad mødre mener, når de siger, at tiden går så stærkt når deres babyer er små. Wilma blev i tirsdags 12 uger, og hun er allerede vokset på de to uger og tre dage hun har været hos os. Hun er en værre røver, hun er glad, har gåpåmod, hun er fjollet og sød, men også en mundfuld – men positivt. Hun er nysgerrig og skal være med i alt. Hun ELSKER at folk stopper på gaden for at hilse – og bliver næsten lidt små bedrøvet når de går 😛

hundi2

Jeg har desværre arbejdet rigtig meget siden vi fik hende hjem, så så snart jeg har muligheden for at putte eller gå en tur med hende, gør jeg det.

hujndi

Nytårsaften var vi ikke videre bekymret for, for Wilma har ikke vist angst for hverken fyrværkeri, larm eller mange mennesker. Hun sov hele aftenen – kun afbrudt af hygge med gæsterne. Selvom jeg prøvede at gelejde hende ind i vores soveværelse, hvor der var lidt mere ro, så kom hun straks tilbage til stuen efter jeg gik, for at ligge ved vores fødder. Hun er en trofast lille fis.

Nå, men vi i Ålehytten er kommet godt igennem jul og nytår. Jeg holdt jul med min familie hos min søster i Vallensbæk, og det var så hyggeligt <3 Den 25. var vi til tarteletter og pakkeleg hos mine forældre, og der gik Pede altså glip af verdens bedste tarteletter – nemlig min mors 🙂 Pede måtte blive hjemme med Wilma – for vi mente ikke, at det var det rette tidspunkt, at hun skulle møde alle de andre hunde, børn og voksne.

Den 30. tog jeg i sommerhus i Karresbækminde med mine forældre, min søster og hendes bisser. Bare lige et døgn væk fra larm og fyrværkeri. Det var altså rart. Vi fik dejlig mad, så x-factor, drak lidt rødvin, spiste is og legede. Oskar, mine forrældres hund og Wilma blev rigtig gode venner, det var så dejligt at se dem have det sjovt sammen. Men de to bisser blev trætte, og tog en lur meget tæt op af hinanden<3

hundiogoskar

Nytåret fejrede vi med råhygge på madrasser og i sofaen, fjerner, og joggingtøj. Pede lavede dejlig mad – i allerbedste 80’er stil – culottesteg med flødekartofler, hjemmelavet kryddersmør og tomatsalat. Mmmmh!! Vi spiste i vores joggingtøj og nød det. Kl 21 havde vi ‘åbent hus’ for de som havde lyst. Vi blev vel i alt 10 til fest i Ålehytten, og det var brandhyggeligt.

Nu er det ganske almindelig hverdag igen. Jeg har været på job hele ugen, og det har været lidt hardcore, men jeg klarede det, og i dag har jeg så haft fri. I morgen tager jeg lige en fridag mere – jeg brokker mig virkelig ikke, men sove længe tror jeg ikk kommer til at ske. For efter et visit hos min sis, er Luka, min nevø taget med hjem 🙂 🙂 ‘Moster du må ikke gå hjem. For så vil jeg med’ og med kom han. Lige nu hygger vi i sofaen med film, æbler og varmer os på stearinlysene og putter under dynen.

luka

I næste uge sker der flere helt spændende ting, men det får i ikke at vide noget om endnu 😛

God aften, for søren.

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det handler lidt om hemmeligheder og laaaange køreture😉