I'm baaaaack. Slut med forsømmelse. Lidt om formålet med ferien..

At passe på sig selv, nye ‘fornødenheder, sukkertrang og at have noget om banko i vente👍

image

Tirsdag d. 15-03-2016

Klokken er lige nu 00:09, så derfor har jeg skrevet at det er tirsdag.

 

Jeg har utrolig meget på hjerte. Jeg går i øjeblikket igennem en hel masse, og det kræver enormt meget energi og fokus, og derfor bliver det ikke til nye indlæg på bloggen hver dag. Jeg synes, at mit studie er hårdt for tiden – sådan virkelig mentalt hårdt. Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så skal jeg afslutte mine to første undervisningsfag, dansk og engelsk, til sommer. Der er meget at holde styr på undervejs, og derudover er der også mit private liv. Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv, og lytte efter når min krop viser tegn på, at den har brug for, at jeg tager hånd om den og mig! – det kommer så ogsp til udtryk her.

 

I går tog jeg cyklen til Valby for at mødes med min veninde, Mia og hendes datter, Nynne. Vi havde en aftale om, at tage en tur til TAP1, hvor der skulle være outletmesse. Det var pragtfuldt vejr, og det var skide skønt at se mine piger igen. I går var det 16 dage siden, at vi sidst havde set hinanden. Nynne tog en god skraber, mens vi gik gang op og gang ned, og sludrede og shoppede. Jeg fandt nogle rigtig fine ting – som ikke nødvendigvis var uundværlige, men som var billige og virkelig virkelig fine. Både jakken, nederdelen og alle smykkerne SKULLE bare med mig hjem 😜

Mia og jeg har alle dage været lige så store fans af sukker, som de fleste piger mellem 10 og 16 er af ‘One Direction’ – og vi står ved det! Derfor kunne vi på ingen måde fornægte, at vi begge havde lagt mærke til den biks der befandt sig længst nede i hallen. ‘Prinsessens lækre bag’ hed den. Og oh yes indeed det var lækkert. ‘Prinsessen’ viste sig at være en kvinde midt i tresserne, der selv bager det hele. ALT hvad de solgte i biksen, havde hun bagt. Og – mine damer og herrer – der var virkelig meget. Boller i alle afskygninger, horn med marcipan, kanel, æble, lakrids/choko brownie, alm brownie, sandwiches, Strøh-romkugler, cookies osv osv osv. Vi skulle alligevel have kaffe, så hvorfor ikke lige hapse en lille kage eller tre med?! – ja, og præcis sådan tænkte vi, så det blev til lakrids/choko, alm og blonde-hindbær brownies☺️ MUMMELILUMSELEJ det var lækkert. Vi blev enige om, at den almindelig chokolade brownie var kedelig i forhold til de andre, men den blev selvfølgelig spist alligevel – så helt uden ‘evne’ var den ikke.

I dag har jeg haft min nye trøje/jakke på af mærket ‘MY MYNT’, og jeg er vild med den. I eftermiddags skulle jeg lige et smut i min lokale fakta, og da jeg har lagt mine varer på båndet og skulle have fat i sådan en ‘nu er jeg færdig med at lægge mine varer på båndet og det er nu din tur til at gøre det samme-dimmer’ var der noget skarpt der fik fat i min helt nye og fine jakke😳😳😳😳😳😳 NOOOOOOOOOO! – men jo! Der skete det der bare ikke måtte ske. Den skarpe ting fik revet i en tråd, der har forårsaget en lang mærkelig krøl og den løse tråd der bare sidder de,r og glor på mig. For f@*#<! i sønderskov hvor er det bare skide uheldigt. Nå, men i morgen vil jeg så forsøge mig med, at få dem til at ‘erstatte’ jakken.

image

Jeg havde ellers virkelig lyst til at skrive et indlæg om banko, men det må i simpelthen vente i spænding på! Det skal nok komme – én af de kommende dage – i promise 😜😍

 

Pas på jer selv. Husk at give dem i elsker en ekstra krammer eller lad dem i hvert fald vide, at de er noget særligt. Det har vi alle brug for – bare engang imellem.

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'm baaaaack. Slut med forsømmelse. Lidt om formålet med ferien..