Ferieeeeeeeeeeeeeeeeee... Hvor bliver du af, og hvor skal du spenderes?:-)

Undskyld, men havde jeg ikke lovet noget, som jeg ikke har holdt?

Onsdag d. 22-06-2016

Kender i det når man lover noget man så ikke holder?! Det gør jeg – det er sket nogle gange på det sidste, og jeg har dårlig samvittighed over det. Men det nytter jo ikke noget, for sket er sket, og det eneste der er for mig nu er, at råde bod på det forsømte. Jeg Kristina Jønsson – blogger på mitkoldeeventyr, tager mig fra dags dato sammen og får bloggen op at køre igen!!!!

Det dummeste er jo, lidt ligesom når man ikke får løbet de der ture, som man jo godt ved gør en godt, og som man får det så skønt af når det er ovre, at jeg jo ELSKER min blog, og jeg elsker at få en masse tanker ned på skrift og få sat min hverdag og mit liv lidt i perspektiv. Jeg har blogget i sådan rundt regnet 10 måneder nu (minus de der stille perioder), og jeg har fået så mange fine tilbagemeldinger på mine indlæg – så derfor banker jeg mig selv lidt hårdere i hovedet denne gang, end jeg gjorde sidste gang, og vil blive ved med at minde mig selv om, at jeg jo elsker det, og bliver glad og tilfreds, så snart jeg sidder med min computer og trommer på tastaturet 🙂

Det er sådan ca en måned siden mit sidste indlæg, og tjuhej hvor tiden er gået, og mange ting er sket.

På Dragør marked med min sis, Maloua og Luka

Nogle af de ting der er sket den sidste måned, er for eksempel, at vi i vores andelsboligforening blev enige om på en generalforsamling, at det ville være en mindre god idé at leje erhvervslejemålet under vores lejlighed ud til en vandpibebarentutiast, at jeg har brugt omkring 120 timer foran min computer på at skrive skolehalløj og eksamen, at jeg har været til et Ølholm Hansson familie arrangement på Møn, jeg har været til skriftlig dansk eksamen, jeg blev færdiguddannet dansklærer d. 9-6-16, job, middag med venner, dyrskue, Dragør marked, jeg har cyklet Amager tynd med manden, jeg har været på shoppetur med min Mulle, drukket vin og været til Gnags koncert på Nemoland med mine forældre og så alt muligt andet dejligt indimellem 🙂

Christiania

Christiania1 Med Mutter og Daddy på Staden

Jeg har ikke ligget på den lade side, og vi har herhjemme stadig en masse spændende i sigte. Min kæreste daffer i aften til Århus og skal til eksamen i morgen, jeg skal selv til eksamen på fredag – og bliver forhåbentlig uddannet engelsklærer, vi skal til Sankt Hans hygge hos nogle venner fredag (og ja vi ved godt det er Sankt Hans aften torsdag, men det passede os bare så meget bedre med fredag, ikk, Simone og Jan?! :-P), lørdag skal vi til den længe ventede 60- års telt-i-have fødselsdag hos min svigerfar, og søndag river jeg lige et par timer ud af kalenderen til ære for min smukke niece Maloua, som fylder 5 år i næste uge, men holder det på søndag, og sidst men for filan ikke mindst, så pakker vi sydfrugterne og tager til Tyrkiet på en uges kæresteferie på søndag, som vi virkelig trænger til <3

Dosi

Hotellet vi indlogerer os på på søndag

Vi har købt en rejse med all inclusive, vi skal æde masser af god mad, drikke shandy, lave bomber i poolen, være upassende på hotellets vandrutchebane, vi skal dase, læse bøger og blade, på eventyr og bare nyde hinandens selskab, og nok også spise masser af is – HOLD K… hvor jeg glæder mig. Første udenlandsferie sammen i to år – jeg synes vi fortjener det.

Os Tyrkiet 14

Manden og jeg på vores sidste ferie sammen

Jamen altså – jeg har faktisk planer om at tage min computer med på ferie og opdatere jer fra sydens sol – altså ingen hån, men bare ren og skær info om, hvad vores dage går med 😛

Det var rart at være tilbage, det håber jeg også i synes 🙂

Lad os lige håbe at de der grå tunge skyer fiser af, så den der tunge varme giver mening!!

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferieeeeeeeeeeeeeeeeee... Hvor bliver du af, og hvor skal du spenderes?:-)