Om noget jeg finder skræmmende og lidt om studenterhuen!

Lørdag d. 20-02-2016

Der er noget jeg længe har gået og haft lidt ondt i maven over. Tanken strejfede mig første gang i forsommeren sidste år, men der var der jo længe til. Men nu kommer det altså tættere og tættere på, og det skræmmer mig. Ikke fordi jeg ikke vil have det ‘sker’, men jeg føler et vist ansvarspres på mine skuldre. Om godt og vel fire måneder, afslutter jeg mine første to undervisningsfag på studiet – dansk og engelsk. Det betyder, at jeg om godt fire måneders tid, kan kalde mig for dansk- og engelsklærer 😛 Det er en ret vild tanke, og min mave slår knuder når jeg siger det højt. Tænk engang.

For 8 år siden, havde jeg ikke den store tiltro til mig selv, hvad uddannelse angår. Jeg troede ikke på mig selv, og jeg havde heller ikke de helt store ambitioner for min faglige fremtid. Men jeg blev klogere. Efter at have stået i en situation, hvor jeg mistede mit arbejde fra den ene dag til den anden på grund af den daværende finanskrise, besluttede jeg mig for, at jeg aldrig ville stå i sådan en situation igen. Jeg ville sikre mig selv, og være sikker på, at have en uddannelse jeg altid ville have i ryggen uanset, hvilket arbejde jeg så ville have.

Jeg meldte mig på et ‘klar til hf-kursus’, og meldte mig efterfølgende ind på hf med start i august 2009. Hurtigt blev det til 2011, og jeg blev student. Jeg knoklede i de to år, og jeg fik endelig den der blå-hvide hue sat på mit hoved. Jeg var ikke den eneste, der var stolt. Mine forældre, mine søskende, min gudmor og mine venner var himmelhøjt stolte af mig. Nu skulle jeg så finde ud af, hvad mit næste ‘move’ skulle være, og for at gøre en lidt lang historie kort, så endte jeg på lærerseminariet i september 2013. Jeg er glad for min beslutning, og jeg er vild med at undervise.

Dengang i marts 2013, hvor jeg skulle sende min ansøgning til studiet, blev jeg mødt med spørgsmål og kommentarer, der lyder: ‘tør du virkelig godt det?’ ‘det ville jeg aldrig turde’ ‘du ved godt at du kommer til at gå ned med stress på et tidspunkt, ikk?’. Men det skræmte mig ikke, og jeg er sikker på, at de fleste spørgsmål og kommentarer kom af bekymring. Det var det forår, hvor der var ‘lock-out’ i folkeskolerne og det var den sommer hvor der var meget snak om den kommende nye folkeskolereform. Selvfølgelig er jeg klar over, at den nye folkeskole reform både har haft positive og negative følger for både lærer og elever. Men ting tager tid, og folkeskolereformen skal også have tid. Nogle ting skal have længere tid end andre. Kort tid efter den nye folkeskolereform trådte i kraft, blev den haglet ned. Mange ting er jeg enig i, men igen, vi bliver alle nødt til at give den en chance. Vi skal også huske på, at der er mage faktorer der spiller ind for om tiltag fungerer eller ej. Det kommer blandt andet meget an på, hvilken kommune man enten arbejder i eller går i skole i – grundet økonomi for et eksempel. Et gammelt ordsprog lyder: ‘Rom blev ikke bygget på én dag’. Så jeg tager det hele meget roligt. Jeg må dog sige, at jeg har ondt af de lærerstuderende, der er blevet færdiguddannet efter den nye reform, for de kommer ud til ‘kaos’. Da jeg startede på studiet, startede jeg også på en ny reform, så jeg bliver i det mindste klædt på til, hvad der venter mig på den anden side.

På mandag starter mit sidste semester og modul med dansk. På mange måder føler jeg mig sgu ikke helt klar forstået på den måde, at jeg sagtens kunne rumme og lærer MEGET mere. Bevares – det bliver da fedt at gå ud fra eksamen til sommer med et forhåbentlig godt resultat og det bliver endnu federe, at få en ordentlig indtægt igen 🙂 Men, vi mennesker kan ikke lærer for meget – og jeg har nu ca. 1½ år til at blive endnu klogere..

Rigtig god lørdag – forhåbentlig inde i varmen, hvor der er tørt og masser af varm kaffe og hyggefjerner 🙂

//Grønland