Han gik vist lidt amok…men det var nødvendigt

Søndag d. 3-1-2016

Det er tredje dag i det nye år, og jeg har allerede været på arbejde to gange!

Onsdag skrev jeg mit sidste indlæg på bloggen i 2015, og jeg lovede at skrive endnu et om torsdagen – tiden løb fra mig – jeg beklager!

Torsdag sov jeg lidt længe, det var dejligt. Ellers slappede jeg lidt af på sofaen med dårlig fjerner. Pede og jeg skulle være værter, og Ålehytten skulle gøres klar til vores gæster – så igang med os. Pede og jeg havde lavet en klar opdeling af opgaver for at blive klar til aftenen. Jeg stod for forretten, rengøring, borddækning, oppyntning – Pede stod for at handle det sidste ind, fonden til saucen og hovedretten.

Pede havde hele dagen planer om at gå i Fakta og få købt det sidste vi manglede omkring klokken 14:30. Men alle, der kender Pede, ved, at 14:30 meget hurtigt bliver til 15, hvilket i grunden normalt ikke ville være et problem, men eftersom at folk der arbejder i dagligvarebutikkerne også gerne vil hjem for at holde nytår, og butikkerne lukker klokken 15, skulle det vise sig, at Pede pludselig havde et problem – for han blev nægtet adgang til Fakta, fordi klokken var passeret 15 med et enkelt minut. Jeg stod på altanen, lettere panisk, og overværede, at det så sort ud med at få købt de sidste ting til den perfekte nytårsaften.

Pede får – heldigvis – kigget sig over skulderen og ser, at den unge knægt, der få minutter før havde nægtet ham afgang til vores Fakta, lukker et par ind. Pede får benene på nakken (vi manglede en svinemørbrad, chips, drikkevarer, fløde og andre småting), og møder den unge knægt i døren, hvor han, ret komisk, er dørvogter 🙂 Pede får vist hævet stemmen mere end højst nødvendigt, men det nytter, og han bliver lukket ind. Fedest!! Nogle gange bliver man grebet af panik og bliver en anelse egoistisk. Det tror jeg, at alle kan nikke genkendende til – ikke fordi man nødvendigvis er skide stolt af det. Men jeg var stolt af Pede – han kom hjem med de fornødenheder, som han var sendt ud i ødemarken for at skaffe <3

Vi havde en knaldhyggelig og sjov nytårsaften. Vi var seks tætte venner og en baby til middag. Vi bliver hen ad aftenen 5 minus baby, forhøjer så til seks igen, så 9, 10, 9, 11 og ja – sådan blev vi vist ved et godt stykke ud på natten. Der var fremmede og gamle kendinge, og vi havde simpelthen bare en fest.

Jeg tror, at Pede og jeg faldt omkuld omkring klokken 6-7 stykker om morgenen. Normalt er jeg ret hardcore til at forudse, at jeg vil elske mig selv en tand højere, hvis jeg får ryddet op, inden jeg går til køjs, men jeg var MEGET træt så det skete det ikke.

Jeg kan mildt sige, at jeg virkelig ikke var skide begejstret for mig selv, da jeg blev vækket af dørtelefonen og stavrede ud i lejligheden for at se det kaos vi, Pede og jeg, og vores gæster havde efterladt os 😜 Hurtigt i seng med mig igen – kun for at blive lige så skide ærgerlig da jeg vågnede igen sammen med Pede ved 15-tiden.

Vi blev enige om at give den en skalle, inden den stod på tømmermænd med rester, pizza og dyne på sofa.

Nu er det søndag – vi lever begge to i bedste velgående og kan se tilbage på en god aften, der efterlod sindssyge mængder confetti, aske på gulvet, utrolig meget pant, lime meget mærkelige steder og utrolig mange sjatter.🎉

Over and out!

 

//Grønland