Om noget jeg finder skræmmende og lidt om studenterhuen!

I’m baaaaack. Slut med forsømmelse. Lidt om formålet med ferien..

Mandag d. 07-03-2016

I kalenderen står der mandag, og jeg er en smule groggy. I går kom jeg hjem fra en uge på Tenerife. Der har jeg haft en dejlig og tiltrængt ferie sammen med mine forældre og min nevø, Storm. Vejret var måske ikke, hvad vi havde håbet, men to dage med fuld sol blev det da til. De to dage lå vi ved poolen, og fik noget sol på vores vinterblege kroppe.

12799257_10154053210507526_5605146644050119794_n

I dag for fjorten dage siden fik jeg foretaget en operation, der fjernede min syge blindtarm. Jeg er ovenpå igen, og skal i dag et smut til lægen, for at få fjernet de efterhånden ret generende sting. Ugen efter min operation var fuld af smerter og begrænsninger – og jeg kan ligeså godt sige det, som det er – jeg var ikke fan, og heldigvis kan den lille satan ikke forvolde mig flere smerter eller besværligheder.

12688173_10154064153142526_3832421729907276141_n

Ferien jeg netop har været på, var på mange måder tiltrængt. Efter jeg er kommet hjem fra Grønland, er der sket en hulens masse. Jeg kan godt have svært ved at fordøje oplevelser og nogle gange godt have svært ved at leve i nuet og sige pyt. Pyt er et ord, som jeg virkelig prøver at blive bedre til at sige. Selvfølgelig ikke til de helt store ting, men til ting, hvor jeg i virkeligheden godt kan mærke, at det ikke vil gøre den store forskel i mit humør eller min levevej.

Før har jeg også haft rigtig svært ved at sige fra, sige nej og virkelig vise, hvordan jeg har det, og hvordan jeg opfatter ting der sker omkring mig eller mod mig. Det gjorde jeg for nylig. Det har jeg faktisk gjort et par gange det sidste år, og selvom det ikke altid har haft den udgang, som jeg i virkeligheden ønskede – så har det fået mig til at tænke – og jeg synes sgu, at det er hårdt. Og derfor var min ‘getaway’ på den måde også tiltrængt. Jeg har tænkt en masse, og jeg har mærket efter. Det bør man altså gøre nogle gange – det er ret sundt. Men det kan også være lidt skræmmende, og kan til tider også stresse mig lidt. Men i sidste ende – når ‘skaden’ er sket, så kan der ikke ske mere – så derfor gør jeg det gerne igen. Jeg har et rigtig alvorligt, støttende og fantastisk bagland der bakker mig op, og krammer mig, når jeg har allermest brug for det.

Men nu er jeg hjemme igen, og jeg har forsømt en masse grundet sygdom og ferie. Skolen skal lige have et alvorligt opmærksomhedsboost, og i aften skal jeg på arbejde for første gang i tre uger – og selvom min mand ligger ved siden af mig, og er syg, og jeg gerne ville blive hjemme for at passe ham, så glæder jeg mig alligevel til at komme igang igen og se beboerne og mine kollegaer. Dem kan jeg sgu altid regne med, er glade for at se mig 🙂 Jeg glæder mig også til at se og kramme på mine piger, Mia og Nynne, og til at se min sis og ungerne og min svigerfamilie 🙂

943972_10154056010832526_2493614199239430304_n

Bloggen har ligeledes været forsømt et stykke tid, men det skal være slut nu- og denne gang mener jeg det!!

Hav en munter mandag, trods det kedelige vejr. (Jeg er ked af at jeg ikkeformåedeat få bare lidt af solen med hjem).

//Grønland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om noget jeg finder skræmmende og lidt om studenterhuen!