Sæler, hvaler, minusgrader og Odenseanere :-)

Onsdag d. 7-10-2015

 

Jeg har efterårsferie, og det er slet ikke så dumt endda. Mandag havde jeg lavet en aftale med en dansk lærer fra USK om at tage på en god gåtur – og det skal jeg da lige love jer for det blev.  Vi mødtes oppe ved centeret kl. 12:00. Susanne havde i noget tid haft et ønske op at komme ud og se et nyere vandrehjem i Nuuk, der hedder Inuk hostel. Der skulle være rigtig fint derude, og de skulle have en lille cafe, hvor vi enten kunne få noget mad eller en kop kaffe.

Susanne havde været en tur på turistkontoret for at få guidet vej derud. Da vi mødtes og hun viste mig det kort hun havde fået udleveret, kunne jeg med det samme se, at noget var galt. For på kortet var der sat en ring meget tæt på, hvor jeg bor, og sådan som Susanne havde beskrevet det, kunne jeg slet ikke kende det, i forhold til det område jeg bor i. Men vi traskede derudaf, og jeg tænkte, at når nu var det turistkontoret havde sagt, måtte vi hellere følge sporet. Vi gik gaderne tynde, bakke op og bakke ned og spurgte om vej flere gange, og ingen anede hvad vi snakkede om 😜 vi blev enige om at gå tilbage, hvor vi kom fra og den anden vej ud. Vi gik en tur ind i kulturhuset for, at høre om de måske havde en idé om, hvad det var vi gerne ville. Hér vidste de sgu, hvad vi snakkede om, og kort efter var vi på rette vej. Det var begyndt at blive lidt koldt og på daværende tidspunkt, havde vi allerede gået i nogle timer, men vi gav ikke op så let.

Endelig kom vi ud til det område, vi i flere timer havde ledt efter, og det var ligesom vi havde forestillet os. Et hovedhus, hvor cafeen lå, og så flere mindre huse med udsigt ud over fjorden og bjergene. Det var nærmest en lille by bag mindre bjerge – helt privat og helt uforstyrret, ingen biler og ingen larm. Her kunne man være i fred. Der var ovenikøbet en mindre ø lidt ud for, og når det er tilpas lavvande kan man selv gå derover, men det oplevede vi desværre ikke…

Der var skulpturer hugget ud i sten, en gammel hundeslæde, gevirer og lanterner med lys i. Et virkelig mindeværdigt sted og jeg vil rigtig gerne tilbage, enten til brunch, for det har de også, eller en dag hvis jeg skal tilbage til Nuuk på besøg. Vi frøs og var sultne – så vi tænkte at gå et smut indenfor. Her blev vi mødt af en smadder sød dame, der fortalte os, at de et par dage forinden havde fået andre åbningstider grundet vinteren, der betød, at der var lukket om mandagen. Dog var hun så sød, at invitere os indenfor, da hun alligevel lige havde lavet en kande kaffe 😍 vi placerede os på et bord med tilhørende stole, der var beklædt med sælskind på sæderne og havde udskåret grønlandske figurer i ryglænet. Vi havde et godt udsyn over fjorden fra, hvor vi sad, hvilket skulle vise sig, at være perfekt ift. det vi ville komme til at opleve.

For et par uger siden var jeg på rensdyrjagt, og her lærte jeg, hvordan en sælflok ser ud på havoverfladen. Og lige netop på det tidspunkt i mandags da vi sad og nød udsigten, kunne jeg så bruge den viden, for pludselig udbryder jeg; “ej, se – der er en sælflok”. En stor flok på måske 20 sæler havde skiftevis hovedet over vand med nysgerrige blikke og nede for at blive dyppet. Solskinnet gjorde det absolut ikke værre, at være vidne til. Det så ud til, at de havde en fest. De sprang og legede og det var helt fantastisk.

Susanne siger, mens vi sidder og bliver lidt rørte over oplevelsen,; “ja, så mangler vi bare en hval”, jeg sidder i det samme og kigger ud på vandet og sælerne og udbryder;”du tror fandme det er løgn, der er sgu en hval”. En hval viser sig med sprøjt og hale nogle hundrede meter fra sælerne. Hvor heldig har man lige lov at være?! Lige præcis oplevelser som dem, minder mig om, hvor stor en drøm det altid har været for mig at opleve Grønland, hvor heldig jeg føler mig ved at være her, og hvor meget jeg endnu kan opleve inden jeg skal hjem om 16 dage!!! Vi drak vores kaffe færdig, takkede for gæstfriheden og gik. Vi var begge nærmest helt i ekstase over at have delt den oplevelse.

Susanne er smadder sød, og hun har inviteret mig på frokost i morgen hos hende kl, 12, og det glæder jeg mig til.

Jeg skulle egentlig i går have mødtes med tre nye praktikanter fra Odense, men kl. 16 kontaktede de mig, og sagde at de var for trætte. Jeg kan sagtens huske min træthed da jeg ankom, så jeg havde altså lidt medlidenhed med dem. Vi blev enige om, at mødes i dag i stedet til frokost og en rundvisning. I går havde vi det vildeste blæsevejr, der fik de -3 grader til at føles som -20! Puha det var virkelig ubehageligt. I dag blæser det ikke, solen skinner, så Nuuk viser sig fra sin bedste side og det passer bare rigtig godt til en rundvisning i byen. Jeg kan sagtens huske de dage, hvor jeg blev vist rundt her, der regnede det hele tiden, og jeg fik ikke det vildeste kick ud af det. Så jeg er glad for, at vejret har artet sig, og jeg glæder mig til at møde de tre Odenseanere 😉😎

Fortsat god dag i DK – 16 dage tilbage..

//Grønland