Noget ubehageligt var på vej og ankom. Tortillas, dejlige damer og lidt om at længes væk!

Torsdag d. 14-1-2016

For tre dage siden kunne jeg mærke, at noget ubehageligt var på vej – sygdom!. Det er ikke mere end en måned siden, at jeg måtte overgive mig til sygdommen. Men nu er den der altså igen – og i stor stil. Hvad filan!!!?!? Jeg er aldrig glad for at være syg, men lige nu kommer det bare på et utrolig dårligt tidspunkt. Jeg skal nemlig i denne måned afslutte to fag på skolen. Jeg skulle også både i dag og i morgen på arbejde, men har meldt mig syg. Jeg har været ansat på Boligerne i 5,5 år, og det er fjerde gang, at jeg er syg. Så det går vel nok..

Det positive jeg kan komme i tanker om ved at være syg, er at jeg kan putte på min sofa med to dyner med stearinlys i hele stuen, jeg kan skippe makeuppen og bare rende rundt i joggingtøj. Men når det så er sagt, så er jeg på ingen måde fan af at være syg. Jeg føler mig grim og ulækker. Jeg føler mig tyk og ligegyldig og simpelthen så ynkelig. Jeg ville hellere bruge en hel dag på hovedrengøring eller på at drikke alt for meget kaffe, mens jeg sidder til en kedelig forelæsning på skolen. Eller også ville jeg løbe en tur i sneen eller køre en tur ud til familien i Albertslund. Men jeg kan desværre ikke rigtig selv styre, hvor længe den her forbandede sygdom skal invadere mig og Ålehytten. I stedet vil jeg glæde mig over, at trafikken nærmest er gået i stå på Ålekistevej, mens jeg sidder her i varmen med en hel lande kaffe for mig selv og skriver.

Ej det var vel i realiteten ikke pænt tænkt af mig. Men jeg kan ikke være ‘sur’ på mig selv over at være syg, så derfor må det inde i mit hoved gå udover andre 😛

Forleden, da sygdommen så småt gjorde sit indtog, havde jeg en aftale med mine søstre, min mutter og min gudmor. Vi morer os altid i hinandens selskab, men det sker desværre for sjældent, at vi har sådanne stunder, og derfor blev vi forleden enige om, at det må vi gøre noget ved. Men vi hyggede os, og vi spiste nachos, drak lidt øl og kaffe, og så fik vi tortillas til aftensmad.  Jeg er vild med tortillas <3 Vi har så mange minder sammen, og en masse historier der helt obligatorisk kommer frem ved vores møder, og det viser sig altid at vi selv synes, at vi er hylene morsomme 🙂 De kvinder er nogle af de vigtigste og mest betydningsfulde i mit liv. Jeg elsker dem himmelhøjt, og jeg ved at jeg altid kan regne med dem.

I går blev Pede og jeg enige om, at vi trænger til at komme væk fra hovedstaden. Men vi er begge studerende og har desværre ikke penge tilovers til en smuttur ud af landet og til varmere himmelstrøg. Men vi har heldigvis muligheder for at tage vores bil og daffe væk. Så indtil vi får arrangeret et get-away, må vi forskanse os i Ålehytten med stearinlys og god mad. Selvom jeg ikke ved hvornår det kommer til at ske eller hvor vi i sidste ende ender henne, så glæder jeg mig. Kvalitetstid med manden, det er efterhånden længe siden det sidst er sket. Så kryds endelig fingre for at det kommer til at ske i nærmeste fremtid.

Nu vil  jeg læne mig tilbage, og nyde det jeg nu kan ved at være syg og være hjemme. Kaffe – hele tiden, varme og at kunne skrive endnu et indlæg 🙂

Jeg bliver her resten af dagen, sikkert også i morgen og så må vi se hvor længe jeg skal lide.

God snefyldt torsdag – pas på arme og ben – kast en snebold for mig.

//Grønland