Små tykke mænd og elefanter på Ålekistevej, forårsfornemmelser og den evige hurdle: overspringshandling :-)

Torsdag d. 17-03-2016

Hvis man har fulgt lidt med på bloggen, ved de fleste, at jeg har et sjovt forhold til det der med at drømme 🙂

Jeg plejer tilgengæld desværre også, at lide af ikke at kunne huske mine drømme op ad dagen. Men i dag står min drøm lysene klart for mig.

I nat drømte jeg, at vi holdt en mindre fest her i Ålehytten. På et tidspunkt i løbet af aftenen får vi øje på et optog, der finder sted nede på Ålekistevej, altså lige nedenfor vores stuevindue. Der var masser af mennesker, og der var mange der kom ridende på elefanter. Mange af elefanterne så ud til at have det rigtig skidt. Nogle havde store åbne sår, andre så helt sørgmodige ud. Nogle elefanter blev trukket af små tykke mænd. Jeg var chokeret, og ville gerne stoppe optoget.

Jeg gik ned på gaden, og lige ude foran vores opgangsdør faldt en af de små tykke mænd, der trak elefanterne, ned i mudderet (det skal lige siges, at der slet ikke er noget mudder på Ålekistevej :-)). Jeg synes, at det var synd for ham, så jeg hjalp ham op, og jeg spurgte ham, om han ville med op i lejligheden og have et bad. Det ville den lille tykke mand gerne. Vores fest var stadig igang, og Pede havde en eller anden ‘famous’ mand med til festen. Han har åbenbart ikke været så spændende eftersom, at jeg ikke kan huske hvem den ‘famous’ mand var 😛 Nå, men den lille tykke mand blev lidt lun på mig, og han låste os inde på toilettet, da jeg ville finde et håndklæde til ham (en anden ting jeg bør indskyde er, at vi slet ikke på vores badeværelse har plads til at have håndklæder liggende, og man ville nok aldrig finde det muligt at være flere end én derude).

Ja, hvordan drømmen slutter, husker jeg ikke helt, og jeg ved virkelig heller ikke, hvad den betyder. For jeg mindes ikke at have set elefanter for nylig – ofte drømmer jeg om noget jeg har set, følt eller tænkt indenfor kort tid. Små tykke mænd har jeg dog set masser af, så måske det er derfor, at ham den lille tykke kom med i drømmen 😛

I går var en dejlig dag. Solen skinnede, og danskerne bliver bare gladere når solen titter frem. Jeg havde en rum tid efter skole til at få ordnet lidt på den store af vores altaner – den er altså ikke så stor, selvom den bliver kaldt ‘den store’ :-). Det var rart og ganske hyggeligt. I dag har jeg, selvom jeg har fri fra studiet, været tidligt oppe. Klokken 9 havde jeg nemlig en tid på Rigshospitalet Glostrup, til røntgen af min højre hånd og håndled. For to år siden faldt jeg ned af en stol, og slog hånden hårdt. Min læge forsikrede mig om, at det bare var slaget, og at slaget godt kan tage mange måneder. Men da vi satte lejligheden i stand inden vi flyttede ind for et år siden, brød det ud. Så gik det over, men i efteråret da jeg legede en brandmand der kurrede ned af en brandmandsstang sammen med mine nevøer og niece i tivoli , brød det ud igen. Siden har smerten ligget og luret, og jeg kan ikke det samme som jeg kunne før. Så jeg har været skide nervøs for dagen i dag. Resultatet får jeg desværre først om en uges tid 🙁 Så nu er det bare med at krydse fingre og komme det kortvarigt i glemmebogen.

Indlægget er en overspringshandling – for jeg burde virkelig få læst engelsk og lede efter relevant litteratur til en anden opgave 😛

Vi skrives! Goodbye Ruth 🙂 NYD FOR POKKER BARE SOLEN EN SMULE, ikk 🙂

//Grønland