Han gik vist lidt amok...men det var nødvendigt

Jeg har en hemmelighed :-)……………………

Torsdag d. 7-1-2016

12468193_10153933483772526_966385849_n

Jeg har en hemmelighed. En uge gammel hemmelighed. Ikke mange kender til den, det var egentlig ikke meningen, at det skulle ske men det skete, og jeg vidste at folk omkring mig, selv ville røbe den på et tidspunkt. Manden jeg bor med, var alligevel 5 dage om at opdage det – og nu er der altså gået en uge.

For godt og vel 12-13 år siden skete der det, som sker for mange, til tider uvidende og naive  unge mennesker. Man vil gerne være sej, og man vil gerne have, at alle synes det. I en alder af 28 er jeg blevet så meget klogere på, hvad der i virkeligheden ér sejt. Det er for eksempel sejt, at kunne løbe mere end 2 km. uden at falde om af enten træthed eller dovenskab. Det er sejt at vide, hvem man selv er, og vide hvad man godt kan lide og forfølge det. Det er sejt at kunne flere sprog end to sprog. Det er også sejt, at kunne spise en hel burger + frittes + drikke en halv liter cola for derefter at sætte prikken over i’et ved at spise en hel cheesecake uden at kaste op. Jeg kunne faktisk blive ved med at remse en masse seje ting op – i min optik, men jeg tror at i har fattet pointen.

Dengang jeg var 15 år gammel, elskede jeg at være sammen med mine venner, min familie, feste, købe tøj og alle de andre ting, som man som teenagepige laver. Men når man er i den alder, kan det godt være svært at finde ud af, hvilket ben man til tider skal stå på. Jeg fik en kæreste da jeg var 15, der hed Mads. Mads var lidt ældre end jeg, han var fodboldspiller og rimelig cool. Mads havde en dårlige vane – han røg. Jeg bildte ham ind, at jeg også røg, kun for at han synes jeg også var sej. Han troede ikke på mig, da vi en dag sad hjemme hos ham på hans sovesofa. Jeg prøvede virkelig at overbevise ham, men der var ingen anden udvej end at tænde en cigaret foran ham. Det blev starten på en årelang dårlig vane og last.

Men for at komme tilbage til hemmeligheden, som i sikkert er ved at revne over at høre, men lige en lille ‘forklaring’. Jeg er normalt ikke til nytårsforsætter, for jeg bliver simpelthen så skuffet over ikke at kunne overholde det. Nå, men nytårsaftensdag ringede det pludselig på vores dørtelefon – det var min søster og Mars. Min sissi havde en gave med til mig – vi skal sammen løbe Eremitageløbet (13 komma noget km.) til oktober. Så min søster fik lige ‘givet’ mig et nytårsforsæt, og nu er det ikke kun mig selv jeg kan skuffe, men også min søster. Så jeg skal virkelig ud af dovenlarsbukserne og have sat fut i løbeplanerne.

Hemmeligheden er så, at jeg siden nytårsaften ikke har rørt en cigaret, ikke har haft nogle kriser, og er ret stolt af mig selv. Det var ikke planlagt eller et nytårsforsæt, men simpelthen noget der bare skete. Jeg kan normalt godt ryge dagen derpå, men gjorde det ikke. Da jeg vågnede dagen efter, tog jeg ikke cigaretter med på arbejde og røg ikke inden. Og nu er det torsdag og jeg har været røgfri i 7 dage. Det seje er, synes jeg selv, at jeg både på arbejdet, på skolen og hos mine forældre har været med udenfor, når der er blevet røget. Det er steder, hvor jeg normalt får røget nogle cigaretter. Jeg har tygget et par tyggegummier, men det er bestemt ikke, fordi jeg er blevet afhængig. Pede spurgte pludselig forleden efter aftensmaden var indtaget, om jeg egentlig var stoppet med at ryge. Jeg stak i et kæmpe smil, for jeg ventede faktisk på, hvornår han ville opdage det. Han blev rimelig overrasket, og synes jeg er sej. Han stoppede selv for to år siden, og ryger kun når han får alkohol indenbords.

Jeg vil så gerne lægge hovedet på blokken, og sige at det nu er slut med den dumme vane, men ligesom med nytårsforsæt så vil jeg ikke skuffe nogen eller mig selv. Jeg synes det er for tidligt at sige allerede nu, om jeg resten af mit liv skal være ikke-ryger. Måske jeg har lyst til en cigaret, når jeg på et tidspunkt får et glas vin, og jeg håber, at jeg er blevet så moden, at jeg godt kan finde ud af dét. Det må tiden vise – men indtil videre – så HURRA!!! 🙂

Jeg havde egentlig planer om et indlæg om suppe og et om at åbne øjnene for mine medmennesker, men jeg vil ligesom lade dette her indlæg stå for sig selv, og så må i vente i spænding på det næste 🙂

Vi ses! Goodbye.

//Grønland

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Han gik vist lidt amok...men det var nødvendigt