JO!!!! Du må gerne skrive ‘R.I.P’ på facebook. Stakkels Prince, stakkels verden<3

Fredag d. 22-04-2016

Det er sjovt, som folk skal gøre sig til herre over, hvem der må og, hvem der ikke må ‘sørge’ over endnu en stor stjernes alt for tidlige død. Ja, herhjemme havde vi også en kort diskussion om det i går.

Fordi at folk tilkendegiver deres største respekt for den kunst og musikalitet Prince bragte til verden, gør dem ikke til sørgende, eller til nogle der påstår uberettiget at de er kæmpe fans, men som kun kender en enkelt sang.

Må jeg godt have lov at spørge, hvem der til dagligt deler videoer af deres idoler, poster et billede af en verdensstjerne på deres facebookvæg, eller skriver en kort tekst om en kendt musiker, bare fordi de havde lyst, og ikke kunne lade være? – Det gør de færreste, men alligevel så sidder der altså mennesker derude, som mener, at de måske selv er endnu større fan af lige netop Prince end dig, og derfor er det okay, at de peger fingre, eller har en mening om, at du måske har lyst til at skrive; ‘R.I.P Prince’ på din facebook.

Ved i hvad – skriv det, råb det, mal det – gør lige præcis hvad i vil. Måske stod du op om morgenen da du var barn eller ung til tonerne af Prince kørende på køkkenradioen, måske har du danset til ‘Purple rain’ utallige af gange, måske stod du der foran Orange scene på Roskilde festivalen i 2010, og svingede hofterne, måske du synes, at han havde de fedeste outfits, men ikke synes, at hans musik var det sprødeste – IT DOESN’T MATTER. Har man minder eller bare et behov for at dele ens kondolencer på de sociale medier, er der for faen ingen, der skal gøre sig til herre over, om du må det eller ej.

Jeg så her for lidt siden en opdatering på facebook, der lød således:

‘sjovt som alle nu sørger over Prince’s død. De fleste kan kun nævne ét nummer han har lavet, og det er Purple rain’ – and so what. Hvad så hvis man heller aldrig har nævnt for nogen, at man godt kan lide at bruge sin søndag med tømmermænd på at se synkronsvømning, og der en dag kommer et stævne i nærheden af, hvor man bor, som man bare VIL til og evt. poster billeder af det på de sociale medier om aftenen – er det så heller ikke okay, fordi man ikke har delt sin lyst eller begejstring for synkronsvømning med dig?

Ja jeg forstår det altså ikke. Jeg sang ‘LIIIILLA REGN, LILLA REGN’ med min gamle veninde, Diana, da vi gik i 10. klasse. Jeg stod der foran Orange scene i 2010, og synes, at han var den vildeste diva, jeg har lyttet til Sinnead’O’Connors ‘Nothing Compares to you’, jeg elsker ‘Sometimes it snows in April’ med Sanne Salomonsen og ‘The most beautiful girl in the world’ og så synes jeg, at ‘Diamonds and pearls’ er en fed sang. Men selvom jeg ikke er inkarneret fan, og græder over hans død, så synes jeg, at det er sørgeligt, men er samtidig lykkelig for at have levet i samme tid som ham. Og jeg er, trods hans divanykker eller bare utroligt mærkelige måde at performe på, skide glad for at jeg stod søndag på Roskilde i 2010 med tusindvis af mennesker omkring mig, og hørte, og så den lille bitte mand vimse rundt på scenen. Og derfor venner, derfor har jeg fandme lige så meget ‘lov’ til at skrive lige præcis, hvad jeg vil på enten facebook, pr. sms eller instagram som alle andre. BASTA! (det viser sig nogle gange at jeg er rebelsk eller måske bare skide retfærdighedssøgende eller stædig = Kristina 15 år – ingen skal sige, hvad jeg skal, og ikke skal:-))

Så sidder du derude, og er én af dem, som pludselig ikke kan lide at skrive kondolencer som opdatering på facebook, fordi du kan se, at flere og flere åbenbart mener, at det kan, og skal man ikke, fordi man ikke er ‘fan’ – så GØR det. Bare gør det og så op i r**** med dem 🙂

Jeg er småsyg – jeg burde i stedet for dette indlæg skrive opgave, og så skal jeg til Møn kl 14. God Store Bededag 🙂 Vær glade for at det ikke sner udenfor alligevel, at du ikke skal skrive opgave imellem weekendens to konfirmationer og er småsyg samtidig. Vær glad for at du ikke er død, og så dansk for fanden til alt for høj purple rain – bare fordi du kan.

Billedet er fra Roskilde Festival 2010 – hvor undertegnede så og lyttede med.

//Grønland